Tunø

Bilfri glæder i Kattegat

Tunø er oplagt til en afslappende dagstur. Her er ingen motoriserede køretøjer udover et par traktorer – kaldet traxaer, der kan fragte varer og bagage fra færgen.

Samtidig er her masser af fredet og spændende natur at gå på opdagelse i, hvis du vil på vandreopdagelse på den lille ø. Du kan for eksempel følge en markeret vandrerute, der tager dig med hele vejen rundt på øen.

Færgen
En varm velkomst til Tunø.

Kirke/fyrtårn

Øens by, kaldet Tunø by, er også værd at slentre rundt i. Her ligger flere historiske bindingsværkshuse og -gårde. Dertil kommer øens kirke med det særprægede kirketårn, der har en dobbeltrolle. Tårnet fungerer nemlig også som er et fyrtårn.

Øens milde klima sikrer desuden er stabil høst af frugt og grønt. For eksempel er kartoflerne på øen værd at sætte tænderne i, og de giver helt sikkert storebror Samsøs kartofler kamp til stregen.

Færgen
En varm velkomst til Tunø.

(Annonce)

Mere om Tunø

Bjerget på Tunø
Udsigt fra "Bjerget", der med sine 24 meter er øens højeste naturlige punkt.

Øen rundt

Med en størrelse på 3,5 kvadratkilometer er Tunø til at overskue. Samtidig sørger en afmærket rute for at guide dig godt og grundigt rundt på øen. Hele ruten er 8,8 kilometer lang, men du kan også nøjes med mindre, hvis det lyder lige i overkanten.

Her er et overblik over seværdigheder på øen:

 

Tunø kirke og fyr

Tunø kirke og fyr

Det er værd at bestige Tunøs kombinerede kirke- og fyrtårn alene for udsigtens skyld.

Den lille kirke på Tunø er opført i 1300-tallet og er ret speciel. Eller det vil sige, at det nærmere er tårnet, der er noget ganske særligt. Det fungerer nemlig både som kirketårn og fyrtårn. Det er muligt at tage turen op til toppen, hvor der er en fornem udsigt over øen og over til naboøen Samsø.

 

Tunø by

Der er hyggeligt i øens lille hovedstad

Den lille landsby, der ligger tæt på havnen, er et hyggeligt bekendtskab med sine mange gamle huse og frodige haver. Mikroklimaet på Tunø gør samtidig, at man kan dyrke eksotiske afgrøder som eksempelvis morbær og figen i haverne.

 

Fredet natur

Kysten ved Tunø

90 procent af øen er fredet, så der er gode muligheder for naturoplevelser

90 procent af øen er fredet, så her er masser af muligheder for at komme rundt og nyde det grønne og det blå. Her er en varieret natur med overdrev, enge, skov og mose, og der er gode chancer for at spotte rådyr, harer og fasaner. Derudover er der et rigt fugleliv. 

Når du går langs kysten, kan du desuden være heldig at spotte både marsvin og sæler.

 

Smag på øen

Vejbod på Tunø

Mange besøgende køber lidt af øens grøntsager med sig hjem fra en af vejboderne.

Øens milde klima sikrer et stort og varieret udbud af frugt og grønt. For eksempel er kartoflerne på øen populære – og tager snildt kampen op knoldene på storebror Samsø, som netop er kendt for sine gode kartofler. 

Flere steder på Tunø kan man forsyne sig med lokale produkter, som er en populær souvenir.

Færgetider

Turen til Tunø tager cirka 60 minutter, og du kan ikke have bil med. Til gengæld er der parkeringspladser på havnen i Hou. Se sejlplanen.

Spise og sove

Der findes en del forskellige spisesteder på øen – især i Tunø Hovedgade. Når det kommer til overnatning er mulighederne også gode og varierede. Få overblikket over både spise- og sovesteder på Tunø.dk.

(Annonce)

Bjerget på Tunø
Udsigt fra "Bjerget", der med sine 24 meter er øens højeste naturlige punkt.

Billeder fra Tunø

Oplevelser i nærheden

Endelave

Læs mere

Odder

Læs mere

Samsø

Læs mere

Tunø på kortet

(Annonce)