Højer

Flad og flot flække i Vadehavets baghave

Når man bevæger sig rundt imellem de imponerende grundmurede, vestslesvigske gårde med karnapper og smukke stråtækte tage, som Højers bymidte er så rig på, kan man nemt føle sig hensat til et andet århundrede.

Tankerne og mange af husene går tilbage til 16- og 1700-tallet, hvor byen havde en vigtig og central placering i historien som anløbssted for skibe med varer til Tønder, og hvor byen for alvor blomstrede. 

Flækkeprivilegier skabte fremgang

I 1736 blev byen officielt en flække – og det skal faktisk ikke forstås negativt. For selvom ordet i dag har en lidt nedladende klang, så var det slet ikke så dumt at være en flække dengang, hvis man nu ikke var stor nok til at blive en købstad. 

For flækker havde nemlig ret til at drive handel, og er der noget, som skaber vækst og udvikling til en by, så er det jo handel. For Højers vedkommende var det især søhandel med Nederlandene, England og Nordtyskland, der bragte fremgang til byen.

Tyske feriegæster

Fra 1864 til 1920 var Højer en del af Tyskland, og byen tiltrak mange tyske badegæster. De kom til byen for at være tæt på havet, eller for at fortsætte rejsen med dampfærgen til øen Sylt, som afgik lige ved Højer Gl. Sluse.

Med årene har Højer så småt mistet sin betydning, og det kan også ses på indbyggertallet, der stort set ikke er steget de sidste 150 år. Det betyder dog ikke, at byen er uinteressant for besøgende. Tværtimod efterlader den kompakte bymidte med de mange smukt istandsatte huse et godt helhedsindtryk, der bestemt er værd at besøge byen for.

Læs mere:

Højer er ikke nogen stor by, så du kan hurtigt komme godt omkring med en rask vandretur i blandt de velbevarede rødstenshuse og marskgårde. Udover en rundtur i selve byen kan det også varmt anbefales af gå eller køre ud til Højer Gl. Sluse og Vidåslusen, der ligger ud til Vadehavet.

Fra Torvet til møllen…

Et godt udgangspunkt for en rundtur er Torvet. Her ligger byens kirke, der har rødder helt tilbage til 1100-tallet. Her finder du også Marskhotellet – det tidligere Bahnhof Hotel – i en fin, klassicistisk bygning.

Fra Torvet kan du gå ad Søndergade eller Storegade mod Højer Mølle. Begge gader byder på flere hyggelige, stråtækte huse og vestslesvigske 1700-talsgårde. For enden af Storegade ligger den firelængede marskgård Kiers Gård med det tilhørende Østershus. Drej til højre ad Møllegade, til du er ved pladsen foran møllen.

…Og tilbage igen via Vandtårnet

På tilbagevejen til Torvet kan du tage turen via Skolegade og Nørrevej. På Nørrevej ligger byens vandtårn, som i dag er tømt for vand, så man kan gå op og nyde udsigten. Søg tilbage til Torvet via Nørregade.

Vandtårnet

Byens gamle vandtårn fra 1934 er i dag åbent for offentligheden og omdannet til udsigtsplatform. Tårnet er placeret på et af byens højeste punkter – 5 meter over havets overflade!

Fra toppen af vindeltrappen er der en god udsigt over byen og det omkringliggende flade landskab. Læs mere om Vandtårnet.

Højer Mølle

Den smukt restaurerede Højer Mølle fra 1857 er intet mindre end Nordeuropas største hollændermølle. Udover selve møllen består komplekset af kornmagasiner, møllerbolig og en lille have.

Møllen er i dag en del af Museum Sønderjylland, og stedet fungerer som et informationscenter for Tøndermarskens særprægede natur. Læs mere om Højer Mølle.

Kiers Gaard med Østershuset

Denne store vestslesvigske gård stammer fra 1700-tallet og ligger i centrum af byen. Før inddæmningen af land lå gården ud til en anløbshavn, og herfra var den en omfattende eksport.

I forbindelse med gården ligger et gammelt pakhus med navnet Østershuset, som var omdrejningspunkt for byens omfattende østersfiskeri. Herinde blev de mange østers læsset af og pakket i tønder, inden de blev sendt videre ud til forbrugerne i især Flensborg men også København.

I dag er Kiers Gaard omdannet til atelier og malerværksted. Læs mere om Kiers Gaard.

Sluserne

Højer Gl. Sluse
Højers udsatte placering tæt ved Vesterhavet har betydet, at der har været behov for at bygge diger og sluser for at kontrollere vandmasserne.

I 1861 blev den første sluse bygget et par kilometer uden for byen. Her blev der anlagt en havn, så skibe kunne læsse varer af, der skulle videre ind til Højer eller Tønder. Lige uden for slusen lagde rutebådene fra Sylt til.

Der går en fin cykel- og vandresti på diget fra Højer og ud til Højer Gl. Sluse.

Vidåslusen
I 1976 måtte beboerne i hele Tøndermarsken evakueres på grund af en stormflod, som truede med at oversvømme hele området. Derfor blev det besluttet at opføre et nyt dige – Det Fremskudte Dige – for at beskytte området mod fremtidige stormfloder.

I 1981 blev et 12 kilometer langt dige opført på hver side af Vidåen og med Vidåslusen som en del af beskyttelsen. Det store betonbyggeri er landets største sluse og et populært udflugtsmål. Her er der udsigt over Vadehavet så langs øjet rækker, og der er en café på stedet. I forbindelse med digebyggeriet opstod et nyt stykke land kaldet Margrethe-kog.

Marskstien

Marskstien

Marskstien passerer lige igennem Højer, og stien er den perfekte løsning, hvis du vil opleve det særlige marskområde i det sydvestligste Jylland.

Hele stien er 54 kilometer lang i alt, og den tager dig godt og grundigt rundt i det særprægede, flade marsklandskab – fra Tønder i øst til Højer og Emmerlev Klev i vest.

Hvis du ikke er klar på hele ruten på én gang, så er der lavet en række mindre sløjfer undervejs, som guider dig rundt i mindre områder. Dem kan du med fordel begive dig ud på. Læs mere om sti og sløjfer hos Tøndermarsken

Vadehavet

Vadehavet er et af verdens største tidsvandsområder og en del af UNESCO’s verdensnaturarv – og en del af det ligger i gåafstand fra Højer. Det store naturområde strækker sig fra Den Helder i Holland til Blåvands Huk.

Vadehavet er præget af store forskelle på høj- og lavvande, og derfor har havet i århundreder været skyld i store oversvømmelser. I dag er fastlandet beskyttet af diger.

Området er især populært blandt fugleentusiaster, som kommer for at se på de millioner af fugle, der hvert år passerer området. Vadehavet er især kendt for fænomenet ”Sort Sol”, hvor hundredtusindvis af stære samles i store flokke om aftenen. Læs mere om Vadehavet.

Indbyggertal (2022)

Højer: 1.102
Tønder Kommune: 36.849

Vigtige årstal

1231: Højer nævnes for første gang
1313: Byen overgår til hertugdømmet Slesvig-Holsten
1600-talllet: Højer udvikler sig til en vigtig havn
1736: Byen får flækkeprivelegier
1861: Højer Gl. Sluse opføres
1864-1920: Byen er en del af Tyskland
1981: Vidåslusen bygges

Byens historie i korte træk

Højer bliver nævnt for første gang i 1231 i Valdemar 2. Sejrs jordebog. Landsbyen blev kaldt ”Høthær” og var en del af krongodset. I 1313 overgik landsbyen til hertugdømmet Slesvig-Holsten.

I 1500-tallet udviklede landsbyen sig, og der kom forskellige håndværkere til byen. Samtidig skabte opførelsen af et dige mellem Højer og Tønder et helt ny landområde i form af Højer Kog, som kunne opdyrkes.

Den gode udvikling fortsatte i 1600-tallet, hvor Tønders havn blev ufremkommelig, og Højer dermed blev et vigtigt omdrejningspunkt for søhandlen i området. I denne periode opstod der handelsforbindelser til både Nederlandene, England og Nordtyskland. Det var især kvæg, korn og østers, der blev eksporteret, imens der kom kolonialvarer den anden vej.

I Tønder var man dog ikke helt tilfreds med den omfattende handel i Højer, men i 1736 blev byen officielt anerkendt som en flække, hvilket betød, at Højer fik handelsprivilegier, selvom den ikke var en købstad.

Sluser og grænsedragninger

I 1861 blev der bygget en sluse uden for byen for at beskytte byen mod oversvømmelser. Samtidig blev der opført et nyt dige, som skabte et nyt landområde i form af Ny Frederikskog. 220 år senere blev endnu en sluse i øvrigt opført i form af Vidå-slusen, som er Danmarks største sluse.

Fra 1864-1920 var Højer en del af Preussen og senere Det Tyske Kejserrige, og byen var allerede inden 1864 meget tysksindet. Efter 1864 blev Højer et vigtigt trafikknudepunkt for både turister og varer, og der var blandt andet en sejlrute til øen Sylt frem til 1927, hvor der blev bygget en dæmning ud til øen.

Ved afstemningen i 1920 var der tysk flertal i byen, men byen blev alligevel en del af Sønderjylland, da der samlet set var et dansk flertal i hele afstemningszonen. Også efter 1920 var der tysk flertal i byen. Blandt andet var der en tysk borgmester helt frem til 1946.

Spisesteder

Der ligger et lille udvalg af spisesteder i selve Højer by. Derudover er der eksempelvis en café ved Vidåslusen. Se mere hos Tripadvisor.

Overnatning

Der findes et par hoteller i byen, ligesom der er nogle private overnatningssteder. Se mere hos Booking.com.

(Annonce)

Tag med på en byrundtur

Seværdigheder

Marskstien og Vadehavet

Fakta og historie

Indbyggertal (2021)

Højer: 1.156
Tønder Kommune: 37.777

Spise og sove

Spisesteder

Der ligger et lille udvalg af spisesteder i selve Højer by. Derudover er der eksempelvis en café ved Vidåslusen. Se mere hos Tripadvisor.

Overnatning

Der findes et par hoteller i byen, ligesom der er nogle private overnatningssteder. Se mere hos Booking.com.

Billeder fra Højer

Billeder fra Højer

(Annonce)

Oplevelser i nærheden

Husum (Tyskland)

Læs mere

Møgeltønder

Læs mere

Rudbøl

Læs mere

Tøndermarsken

Læs mere

Tønder

Læs mere

Vadehavet

Læs mere

Links og kort

Tøndermarsken – info om Højer og det omkringliggende område.

Grænseforeningen – Højers historie.