Himmelbjerget
Betagende højdepunkt i Søhøjlandet
Med sine 147 meter rager Himmelbjerget godt op i landskabet – især hvis du ankommer fra søsiden med en af rutebådene fra Silkeborg eller Ry. Men trods det himmelstræbende navn, så er Himmelbjerget langt fra det højeste punkt i Søhøjlandet.
Ja, det er faktisk slet ikke nogen rigtig bakke (den betegnes en falsk bakke, da det er det omkringliggende landskab, der i istiden er eroderet væk). Men alligevel er der en særlig tiltrækningskraft ved “bjerget”, og sådan har det været i mange år.
Folkemøder og kunstner-darling
I 1800-tallet faldt forfatter Steen Steensen Blicher pladask for stedet, som han blandt andet kaldte Danmarks Olympos. Han tog også initiativ til de såkaldte Himmelbjergfester, der kan ses som en forløber for de grundlovsfester, der stadig holdes på stedet.
Også billedkunstnere har længe set et særligt lys i Himmelbjerget og de smukke omgivelser. Mange landskabsmalere har været forbi bjerget for at forevige det – blandt andet guldaldermaleren Vilhelm Kyhn.
Himmelbjerget er kort sagt ikke til at komme uden om, hvis du er på opdagelse i det midtjyske. Kig op i det ikoniske Himmelbjergtårn og se med egne øjne, hvorfor stedet og udsigten er så dragende.
Læs mere:
Folkemøder før Folkemødet
Himmelbjerget har i mange år været et naturligt samlingspunkt for folk og fæ. I årene 1839-44 indkaldte forfatter Steen Steensen Blicher til de såkaldte Himmelbjergfester, hvor den stod på taler og sange. Disse folkelige fester med politiske undertoner var en slags tidlig forløber for nutidens Folkemøde på Bornholm.
I 1850erne begyndte traditionen med at holde grundlovsmøder på bjerget, og disse møder tiltrak tusinder af mennesker. Sidenhen ebbede mødelysten lidt ud, men i de senere år er traditionen med grundlovsmøder blevet taget op igen.
Mindesmærker
I det hele taget er Himmelbjerget et sted, hvor demokratiet og grundloven fylder. Selve tårnet er en hyldest til grundloven, og rundt omkring på plænerne neden for tårnet er der rejst flere mindesmærker til folk, der har kæmpet for demokrati, fællesskab og oplysning.
Der er blandt andet mindemærker for forfatteren Steen Steensen Blicher og politikeren A.F. Tscherning samt et mindesmærke for grundlovsændringen i 1915, der gav kvinder valgret.
Info
Tårnet på toppen er 25 meter højt, og det blev rejst i 1875 til minde om kong Frederik d. 7, der den 5. juni 1849 gav det danske folk dets frie forfatning. Det er tegnet af Københavns senere stadsarkitekt L.P. Fenger.
Det er en særlig tårnkomité, der står for vedligeholdelsen af tårnet. Komitéen har været i funktion siden dannelsen i 1867, hvor indsamlingen af midler til opførelsen af tårnet begyndte.
Tårnet er åbent fra Palmesøndag til efterårsferien. Læs mere om tårnet på Himmelbjerget.dk.
Vandreruter
De fleste, der sætter kursen mod Himmelbjerget, skal selvfølgelig helt op til tårnet på toppen. Fra de nærmeste parkeringspladser er turen til tårnet nogle få hundrede meter. Ankommer du med båd, kan du se frem til en 1,2 kilometer lang tur til op til toppen.
Har du mod på mere vandring, er der mange forskellige ruter i området. Der er tale om mange små ruter, der nemt kan kombineres. Flere af ruterne passerer også andre interessante udsigtspunkter undervejs – som for eksempel Skriverkol, Knøsen og Bøgebjerg.
Himmelbjergruten
Er du frisk på en langtur, så prøv Himmelbjergruten. Denne 52 kilometer lange vandrerute tager dig med på en rundtur i Søhøjlandet i området mellem Silkeborg og Ry og passerer naturligvis Himmelbjerget undervejs.
Du kan også drage afsted på den 64 kilometer lange vandrerute Silkeborg – Aarhus forbi Himmelbjerget.
Sejlture
Fra maj til september har du mulighed for at tage en af Hjejleselskabets både til Himmelbjerget. Der er flest afgange fra Silkeborg, men der sejles også fra Ry.
Den mest populære båd er uden tvivl hjuldamperen “Hjejlen”. Den gamle båd er fra 1861 og er intet mindre end verdens ældste kulfyrede hjuldamper.
Uanset om du tager turen med Hjejlen eller en af de andre både, så venter der en smuk sejltur på Julsø og flere af andre billedskønne søer i Søhøjlandet.
Sejlturen fra Silkeborg til Himmelbjerget tager 75 minutter, og turen fra Ry til Himmelbjerget tager 50 minutter.
Åbningstider i tårnet
Tårnet er åbent fra Palmesøndag til uge 42. Se aktuelle åbningstider på Himmelbjerget.dk.
Transport
Der er mange parkeringspladser i området. Den nærmeste er betalingspladsen P1, der ligger tæt på tårnet.
Toiletter
Der findes toiletter ved parkeringspladsen P1.
Spise og sove
Der er mulighed for at få både is og pølser ved Himmelbjerget. Derudover kan du spise og sove på Hotel Himmelbjerget.
Legeplads
Der findes en stor legeplads tæt på tårnet, der vil være et sikkert hit for de mindste. Det samme gælder souvenirbutikkerne i nærheden.
(Annonce)

Info om Himmelbjergtårnet

Sejlture fra Silkeborg og Ry

Praktiske informationer
Åbningstider i tårnet
Tårnet er åbent fra Palmesøndag til uge 42. Se aktuelle åbningstider på Himmelbjerget.dk.
Transport
Der er mange parkeringspladser i området. Den nærmeste er betalingspladsen P1, der ligger tæt på tårnet.
Toiletter
Der findes toiletter ved parkeringspladsen P1.
Spise og sove
Der er mulighed for at få både is og pølser ved Himmelbjerget. Derudover kan du spise og sove på Hotel Himmelbjerget.
Legeplads
Der findes en stor legeplads tæt på tårnet, der vil være et sikkert hit for de mindste. Det samme gælder souvenirbutikkerne i nærheden.
Billeder fra Himmelbjerget
Billeder fra Himmelbjerget
(Annonce)
Oplevelser i nærheden
Links og kort
Himmelbjerget.dk – info om bjerget
Visit Skanderborg – info om bjerget
Hjejleselskabet – kom sejlende til Himmelbjerget