Horsens

Her går industrihistorien hånd i hånd med den moderne gadekunst

Horsens gør sig til i disse år. Det gamle fængsel er blevet til et kulturfyrtårn, den vindblæste gågade har fået et ansigtsløft med smuk belægning og træer. Ja, selv industrihavnen er ved at få en overhaling og blive delvist omdannet til et nyt, rekreativt bolig- og caféområde.

Alligevel er der stadig noget uspoleret kant ved byen, når man kigger godt efter. Heldigvis. For Horsens løber ikke helt fra sin historie som en lidt rå industri- og fængselsby.

Kunst i byrummet og nostalgi i baggårdene

I vestbyen står de smukke, gamle fabrikker endnu og vidner om fortidens storhed – flankeret af lettere forfaldne arbejderhuse. Og i mange af byens baggårde og stræder putter smukke bindingsværksbygninger sig stadig og fortæller en historie om gode gamle dage.

Samtidig har byen taget den moderne kunst til sig og taget den med ud i til fri skue i byrummet. Derfor giver en rundtur i Horsens masser af kunstindtryk. Her er både klassiske og moderne skulpturer i gågaderne, og her er farverige gavlmalerier, der pryder mange af husmurene i og omkring midtbyen. 

Læs mere:

Kom med på en frisk rundtur gennem Horsens. Turen tager dig med ud i hjørnerne af centrum, så husk de gode vandresko!

Fra banegården til industrihistorien

Vi starter rundturen ved banegården. Her ligger byens højeste hus i form af det nye Campus. Gå bag om det høje hus ad Godsbanegade, til du rammer Emil Møllers Gade. Du er nu i i det område af byen, hvor industrien blomstrede i 1800-tallet. Se bare på den smukke fabriksbygning Bastian i nr. 41, der tidligere var blandt andet telefonfabrik, men nu fungerer som kontorfællesskab. Lige overfor ligger også Hede Nielsens gamle fabrik fra 1948 med det karakteristiske trappetårn. Læs mere om Vestbyens industri her.

Fængselskvarteret

Fortsæt ad Emil Møllers Gade til du når Fælledvej. Læg mærke til de fine, gamle arbejderboliger undervejs. Fælledvej krydser Vestergade og ender oppe ved FÆNGSLET, der byder på museum med mere. Gå retur mod byen ad Fussingsvej, hvor der er flere fine gavlmalerier.

Ceres og Smedegade

Fussingsvej ender i den trafikerede Nørrebrogade. Drej til højre og gå mod Nørretorv. Herfra kan du eventuelt lige fortsætte 100 meter ned ad gaden, til du kommer til Ceres Centeret, hvor Horsens Bajersk- og Hvidtøls-bryggeri tidligere holdt til. Læg også mærke til de karakteristiske arbejderboliger over for det gamle bryggeri, der er opført i 1871 af Arbejdernes Byggeforening.


Fra Nørretorv fører Smedegade ind mod centrum. Gaden byder på mange fine huse og baggårde fra 1700- og 1800-tallet, hvor gaden var præget af småindustri. Blandet andet ligger byens bibliotek i en gammel tobaksfabrik.

Gågaderne

For enden af Smedegade starter byens gågader. Søg for eksempel ind i Grønnegade og Thonbogade, der byder på mange spisesteder og specialbutikker. Byens hovedstrøg, Søndergade, har mange herskabelige bygninger. For eksempel Lichtenbergs Palæ fra 1744 (billedet ovenfor), der i dag huser et hotel. I Søndergade kan du også se kunstværker af Michael Kvium og Christian Lemmerz.

Torvet, stræderne og klosterkirken

Søndergade ender ved Torvet, hvor Vor Frelsers Kirke står. Kirken er fra 1225 og regnes for at være byens ældste bygning. Godt 100 meter henne ad Borgergade ligger endnu en middelalderkirke – nemlig Horsens Klosterkirke fra 1260. Kirken var tidligere en del af et franciskanerkloster. Det er også værd at slå et smut ned i de hyggelige stræder Badstuestræde, Fugholm og Kirkegyde, der ligger mellem de to kirker. Her står en del velbevarede byhuse og bindingsværkshuse fra 1700- og 1800-tallet.

Industrimuseum, Ny Havnegade og havnen

Har du energi til mere, kan du fortsætte turen ud ad enten Slotsgade eller Stjernholmsgade. Begge veje fører til Industrimuseet på Gasvej. Bag museet finder du nogle gader med velbevarede arbejderboliger i engelsk stil i form af Ny Havnegade, Emil Bojsens Gade og Strandgade. Alle tre gader løber ned mod Havnen, der er under ombygning i disse år.

I havnen kan du blandt andet se den fine gamle toldbygning og skulpturen “Wannabe Mermaid” af Maria Rubinke.

FÆNGSLET

I over 150 år var fængslet i Horsens med til at give byen et lidt blakket ry. Men i 2006 lukkede fængslet, og stedet blev omdannet til et moderne kulturelt samlingspunkt for byen med museum, iværksætterkontorer og konferencefaciliteter. Kig ind og bliv klogere på byens dramatiske fængselshistorie. Læs mere hos FÆNGSLET.

Museum Horsens

I Caroline Amalie-lunden i udkanten af centrum ligger der hele to museer. Horsens Kunstmuseum byder på moderne kunst – blandt andet med en stor samling af bysbarnet Michael Kvium.

Horsens Museum holder til i en smuk klassicistisk bygning nogle få hundrede meter fra kunstmuseet. Her er der fokus på byens historie og på den berømte horsensianer Vitus Bering og hans ekspeditioner for den russiske zar.

Kunst i gader og på gavle

I Horsens er kunsten i høj grad rykket ud i byrummet. Flere steder i byen står der værker af berømte kunstnere som Michael Kvium, Christian Lemmerz og Maria Rubinke.

Derudover er en lang række gavle rundt omkring i byen beklædt med farverige malerier. Find vej til gavlmalerierne hos Visit Horsens.

Klosterkirken

For enden af gågaden ligger den smukke Horsens Klosterkirke fra midten af 1200-tallet. Kirken er en del af et tidligere franciskanerkloster, som forsvandt i middelalderen. Kig endelig ind i det overdådige kirkerum, der blandt andet byder på et imponerende gravmæle for de Lichtenberg-slægten. Tæt på klosterkirken ligger en anden middelalderkirke i form af Vor Frelsers Kirke, der også er et besøg værd.

Industrimuseet

Danmarks Industrimuseum holder til i et tidligere elektricitets- og gasværk i Horsens. Museet formidler industrihistorien i Danmark og Horsens, og her er der mulighed for at se store maskiner og motorer i aktion. Man kan også besøge en lejlighedsopgang og se, hvordan det arbejdende folk boede før i tiden. I 2021 fik Industrimuseet også en ny, stor legeplads. Læs mere hos Industrimuseet.

Den Genfundne Bro

Omkring 20 kilometer fra Horsens ligger Den Genfundne Bro. Den førte i sin tid togene over Gudenåen på jernbanestrækningen mellem Horsens og Bryrup, men da banen skulle forlænges til Silkeborg, blev broen dækket til og lavet om til en dæmning, så sporene kunne gøres bredere.

Først i 2014 blev broen gravet frem igen, og den 50 meter lange bro har været noget af et tilløbsstykke siden. Broen ligger i øvrigt tæt på Vestbirk Vandkraftværk, der også er et besøg værd. Der er gode parkeringsmuligheder tæt på broen. Læs mere om Den Genfundne Bro og Bryrupbanestien.

Boller Slot

Syd for Horsens – på vejen mod Snaptun – ligger Boller Slot. Slottets historie går helt tilbage til 1300-tallet, og den nuværende firefløjede vandborg er fra 1588. Her boede den vigtige adelsdame Ellen Marsvin i en overgang, inden hendes datter Kirsten Munk flyttede ind i 1630. Hun var ellers gift med Kong Christian den 4. men blev forvist fra hoffet.

Bag slottet ligger en hyggelig slotspark med japansk inspireret botanisk have og et over 1000 år gammelt egetræ. Uden for parken ligger et stort skovområde med et godt stisystem. Læs mere om Boller Slot på vores side om Slotte og Herregårde i Østjylland.

Bygholm Park

Byens store park ligger lige bag banegården. Her er der brede stier, gæs-fyldte søer og masser af grønt. Midt i parken ligger herregården Bygholm, der i dag er lavet om til hotel. Ved siden af hotellet ligger en lille borgbanke, hvor Erik Menved i 1300-tallet opførte en borg.

Der er mange spændende naturoplevelser i nærheden af Horsens. Her er et udpluk:

Nørrestrand

Lige nord for Horsens – i gåafstand fra centrum – ligger ferskvandssøen Nørrestrand. Det fredede naturområde har især et rigt fugleliv, og der er gode muligheder for at spotte fugle – for eksempel fra et stort fugletårn undervejs. En seks kilometer lang sti går langs sydsiden af Nørrestrand – og er du rigtig frisk, eller på cykel, kan du tage turen hele vejen rundt om søen. Se mere hos Visit Horsens.

Bygholm Park og Bygholm Sø

Bygholm Park ligger lige på den anden side af banegården og fungerer som byparken i Horsens. Parken er anlagt omkring den gamle herregård Bygholm, som stadig ligger i parken og i dag er omdannet til hotel. Tæt ved herregården ligger den gamle borgvold, hvor Erik Menved opførte en borg i 1300-tallet.

På den anden side af Schüttesvej bliver Bygholm Park til Bygholm Sø. En fint markeret sti på 7,5 kilometer fører hele vejen rundt om den store sø, som først blev til i 1918, hvor Bygholm Å blev opdæmmet. Åbjergskoven omgiver søen både på nord- og sydsiden og sørger for en grøn indpakning på turen rundt. På nordsiden af søen kan du også tage en lille afstikker op i Ulvedalen med de stejle kløfter, der er skabt, da man i sin tid gravede ler ud til brug på det lokale teglværk. Læs mere om turen rundt om søen på Horsens.dk.

Hansted Skov – hvor Døve Dorthe går igen

Nord for Horsens ligger Hansted Skov. Skoven byder på et dramatisk landskab med 30-40 meter høje kløfter og den klukkende Lille Hansted Å i bunden. Et godt udgangspunkt for en vandretur i skoven er Egebjerg Sø, der tidligere leverede vand til vandværket ved Hansted Skov. Her er der parkeringsplads, borde og bænke, toilet – og svaner på søen, hvis man er heldig.

Der er mange gode vandreruter i skoven. Vær dog opmærksom på, at der er nogle ret stejle stigninger undervejs, da bakkerne når op i 40 meters højde visse steder.

En del af skoven blev til fredskov i 1800-tallet. Det betød, at skoven blev beskyttet af et dige, så egnens bønder ikke længere kunne lade deres kreaturer gå løs i skoven. Samtidig blev det forbudt at rydde skoven, og man skulle plante et nyt træ for hvert træ, man fældede.

Der findes også 10 gravhøje i skoven. Den højeste hedder Døve Dortes Høj.


Døve Dortes spøgerier

“Døve Dorte” hed i virkeligheden Dorthea Hansdatter Lottrup (og var vist en smule tunghør). Hun har en særlig tilknytning til området. Hun ejede sammen med sin mand Hanstedgård og dermed skoven. Det var også hende, der stod bag opførelsen af det nærliggende Hansted Hospital (senere Hansted Kloster) i 1705. Efter opførelsen overdrog hun hele sin formue – inklusiv Hansted Skov til hospitalet.

Dorthea havde på det tidspunkt mistet både mand og børn på tragisk vis. Hun opfattede tabet som en straf fra Gud, og hun opførte derfor hospitalet og testementerede hele sin formue til stedets videre drift.

Det siges i øvrigt, at Døve Dorthes spøgelse går igen. Både ved Hansted Kirke og i Hansted Skov. I Horsens Leksikon, står der, at Døve Dorthe hver nat “må rejse sig fra sin kiste og i en karet med fire hovedløse heste jage gennem Hansted Skov… Hvis folk møder hende på vejen, farer de vild og løses ikke af fortryllelsen før daggry.” Det er nok bedst at besøge Hansted Skov i dagtimerne…

Horsens Fjord

Først var der Caminoen. Så kom Camønoen. Og efterhånden er der “minoer” alle vegne. Det gælder også ved Horsens, hvor Fjordminoen er dukket op. Bag navnet gemmer der sig en smuk tur omkring Horsens Fjord. Turen er i alt 52 kilometer, og den kan faktisk klares som en rundtur på cykel om sommeren, da man kan tage en cykelfærge fra Snaptun syd for fjorden via Hjarnø til den landfaste Alrø på den anden side af fjorden. Læs mere om Horsens Fjord.

Banestien til Bryrup

Banestien mellem Horsens og Bryrup og videre til Silkeborg løber der, hvor den gamle jernbane gik. Da jernbanen åbnede i 1899, blev den kaldt Danmarks smukkeste, og det forstår man godt. Den gamle banesti går nemlig gennem et smukt stykke østjysk natur – især omkring Vestbirk, hvor banen krydser Gudenåen over Den Genfundne Bro, der blev gravet fri i 2014 efter at have været gemt væk i en dæmning i 85 år. Læs mere om banestien og Den Genfundne Bro.

Indbyggertal (2022)

Horsens by: 61.074
Horsens Kommune: 94.443

Vigtige årstal

900-tallet: En bebyggelse vokser frem ved Bygholm Å
1100-tallet: Der bliver lavet mønter i Horsens
12-1300-tallet: Byen vokser, og der bliver lavet en ny og større voldgrav.
1313: Erik Menved opfører en borg i den nuværende Bygholm Park
1540: En brand ødelægger det meste af byen
1681: Vitus Bering bliver født i Horsens
1700-tallet: Fremgang – blandt andet takket være en række sølvsmede
1800-tallet: Industrialiseringen skaber vækst. Befolkningen tidobles.
1853: Horsens Tugthus åbner

Byens historie i korte træk

Horsens er opstået omkring Bygholm Å ved Horsnæs tæt ved udløbet til Horsens Fjord. Man ved ikke, hvornår byen fik købstadsrettigheder, men allerede i 1100-tallet blev der fremstillet mønter i byen, og i 1200-tallet blev Horsens betragtet som en stor by.

I 1500-tallet voksede byen ud af sine oprindelige volde, men udviklingen blev delvist bremset af en brand i 1540, en havn i en trist forfatning og flere krige i starten af 1600-tallet.

Bering og et russisk hof

I 1700-tallet kom der lidt mere gang i byen igen og rige købmænd som Gerhard Hansen de Lichtenberg sørgede for fremgang. Det var også i denne periode bysbarnet Vitus Bering drog ud på sine historiske ekspeditioner mod Kamtjatka for den russiske zar.

Der kom også russere den anden vej. Fra 1780-1808 husede Horsens således et russisk hof for fire landflygtige russiske prinser og prinsesser, som fik husly i et palæ på Torvet.

Industrialisering og fængselsby

I 1800-tallet tog industrialiseringen for alvor fat i Horsens, og byens befolkningstal blev i løbet af århundredet tidoblet. I 1830 åbnede provinsens største jernstøberi i Horsens, og flere store virksomheder fulgte trop.

I 1853 åbnede Horsens Tugthus, som senere skiftede navn til Horsens Statsfængsel. Fængslet var i funktion helt frem til 2006 og var med til at give byen et lidt blakket ry. Siden lukningen har byen kæmpet for at skabe sig et nyt image som moderne oplevelsesby – blandt andet symboliseret ved netop statsfængslet, som nu er omdannet til museum og kulturelt samlingspunkt.

Spisesteder

Gasfabrikken

Der er mange forskellige spisesteder i Horsens. Især i de små gader omkring Søndergade. Prøv for eksempel Gasfabrikken, der ligger i Levysgade. 

Se flere spisesteder hos Tripadvisor.

Overnatning

Der ligger både hoteller og private overnatningssteder i og omkring Horsens. Du kan for eksempel tage en nat i en tidligere fængselscelle i Fængslet, hvis det skulle være.

Få det store overblik hos Booking.com.

(Annonce)

Tag med på en byrundtur

Kom med på en frisk rundtur gennem Horsens. Turen tager dig med ud i hjørnerne af centrum, så husk de gode vandresko!

Fra banegården til industrihistorien

Vi starter rundturen ved banegården. Her ligger byens højeste hus i form af det nye Campus. Gå bag om det høje hus ad Godsbanegade, til du rammer Emil Møllers Gade. Du er nu i i det område af byen, hvor industrien blomstrede i 1800-tallet. Se bare på den smukke fabriksbygning Bastian i nr. 41, der tidligere var blandt andet telefonfabrik, men nu fungerer som kontorfællesskab. Lige overfor ligger også Hede Nielsens gamle fabrik fra 1948 med det karakteristiske trappetårn. Læs mere om Vestbyens industri her.

Fængselskvarteret

Fortsæt ad Emil Møllers Gade til du når Fælledvej. Læg mærke til de fine, gamle arbejderboliger undervejs. Fælledvej krydser Vestergade og ender oppe ved FÆNGSLET, der byder på museum med mere. Gå retur mod byen ad Fussingsvej, hvor der er flere fine gavlmalerier.

Ceres og Smedegade

Fussingsvej ender i den trafikerede Nørrebrogade. Drej til højre og gå mod Nørretorv. Herfra kan du eventuelt lige fortsætte 100 meter ned ad gaden, til du kommer til Ceres Centeret, hvor Horsens Bajersk- og Hvidtøls-bryggeri tidligere holdt til. Læg også mærke til de karakteristiske arbejderboliger over for det gamle bryggeri, der er opført i 1871 af Arbejdernes Byggeforening.


Fra Nørretorv fører Smedegade ind mod centrum. Gaden byder på mange fine huse og baggårde fra 1700- og 1800-tallet, hvor gaden var præget af småindustri. Blandet andet ligger byens bibliotek i en gammel tobaksfabrik.

Gågaderne

For enden af Smedegade starter byens gågader. Søg for eksempel ind i Grønnegade og Thonbogade, der byder på mange spisesteder og specialbutikker. Byens hovedstrøg, Søndergade, har mange herskabelige bygninger. For eksempel Lichtenbergs Palæ fra 1744 (billedet ovenfor), der i dag huser et hotel. I Søndergade kan du også se kunstværker af Michael Kvium og Christian Lemmerz.

Torvet, stræderne og klosterkirken

Søndergade ender ved Torvet, hvor Vor Frelsers Kirke står. Kirken er fra 1225 og regnes for at være byens ældste bygning. Godt 100 meter henne ad Borgergade ligger endnu en middelalderkirke – nemlig Horsens Klosterkirke fra 1260. Kirken var tidligere en del af et franciskanerkloster. Det er også værd at slå et smut ned i de hyggelige stræder Badstuestræde, Fugholm og Kirkegyde, der ligger mellem de to kirker. Her står en del velbevarede byhuse og bindingsværkshuse fra 1700- og 1800-tallet.

Industrimuseum, Ny Havnegade og havnen

Har du energi til mere, kan du fortsætte turen ud ad enten Slotsgade eller Stjernholmsgade. Begge veje fører til Industrimuseet på Gasvej. Bag museet finder du nogle gader med velbevarede arbejderboliger i engelsk stil i form af Ny Havnegade, Emil Bojsens Gade og Strandgade. Alle tre gader løber ned mod Havnen, der er under ombygning i disse år.

I havnen kan du blandt andet se den fine gamle toldbygning og skulpturen “Wannabe Mermaid” af Maria Rubinke.

Seværdigheder

FÆNGSLET

I over 150 år var fængslet i Horsens med til at give byen et lidt blakket ry. Men i 2006 lukkede fængslet, og stedet blev omdannet til et moderne kulturelt samlingspunkt for byen med museum, iværksætterkontorer og konferencefaciliteter. Kig ind og bliv klogere på byens dramatiske fængselshistorie. Læs mere hos FÆNGSLET.

Museum Horsens

I Caroline Amalie-lunden i udkanten af centrum ligger der hele to museer. Horsens Kunstmuseum byder på moderne kunst – blandt andet med en stor samling af bysbarnet Michael Kvium.

Horsens Museum holder til i en smuk klassicistisk bygning nogle få hundrede meter fra kunstmuseet. Her er der fokus på byens historie og på den berømte horsensianer Vitus Bering og hans ekspeditioner for den russiske zar.

Kunst i gader og på gavle

I Horsens er kunsten i høj grad rykket ud i byrummet. Flere steder i byen står der værker af berømte kunstnere som Michael Kvium, Christian Lemmerz og Maria Rubinke.

Derudover er en lang række gavle rundt omkring i byen beklædt med farverige malerier. Find vej til gavlmalerierne hos Visit Horsens.

Klosterkirken

For enden af gågaden ligger den smukke Horsens Klosterkirke fra midten af 1200-tallet. Kirken er en del af et tidligere franciskanerkloster, som forsvandt i middelalderen. Kig endelig ind i det overdådige kirkerum, der blandt andet byder på et imponerende gravmæle for de Lichtenberg-slægten. Tæt på klosterkirken ligger en anden middelalderkirke i form af Vor Frelsers Kirke, der også er et besøg værd.

Industrimuseet

Danmarks Industrimuseum holder til i et tidligere elektricitets- og gasværk i Horsens. Museet formidler industrihistorien i Danmark og Horsens, og her er der mulighed for at se store maskiner og motorer i aktion. Man kan også besøge en lejlighedsopgang og se, hvordan det arbejdende folk boede før i tiden. I 2021 fik Industrimuseet også en ny, stor legeplads. Læs mere hos Industrimuseet.

Den Genfundne Bro

Omkring 20 kilometer fra Horsens ligger Den Genfundne Bro. Den førte i sin tid togene over Gudenåen på jernbanestrækningen mellem Horsens og Bryrup, men da banen skulle forlænges til Silkeborg, blev broen dækket til og lavet om til en dæmning, så sporene kunne gøres bredere.

Først i 2014 blev broen gravet frem igen, og den 50 meter lange bro har været noget af et tilløbsstykke siden. Broen ligger i øvrigt tæt på Vestbirk Vandkraftværk, der også er et besøg værd. Der er gode parkeringsmuligheder tæt på broen. Læs mere hos Horsens Kommune.

Boller Slot

Syd for Horsens – på vejen mod Snaptun – ligger Boller Slot. Slottets historie går helt tilbage til 1300-tallet, og den nuværende firefløjede vandborg er fra 1588. Her boede den vigtige adelsdame Ellen Marsvin i en overgang, inden hendes datter Kirsten Munk flyttede ind i 1630. Hun var ellers gift med Kong Christian den 4. men blev forvist fra hoffet.

Bag slottet ligger en hyggelig slotspark med japansk inspireret botanisk have og et over 1000 år gammelt egetræ. Uden for parken ligger et stort skovområde med et godt stisystem.

Bygholm Park

Byens store park ligger lige bag banegården. Her er der brede stier, gæs-fyldte søer og masser af grønt. Midt i parken ligger herregården Bygholm, der i dag er lavet om til hotel. Ved siden af hotellet ligger en lille borgbanke, hvor Erik Menved i 1300-tallet opførte en borg.

Naturoplevelser

Der er mange spændende naturoplevelser i nærheden af Horsens. Her er et udpluk:

Nørrestrand

Lige nord for Horsens – i gåafstand fra centrum – ligger ferskvandssøen Nørrestrand. Det fredede naturområde har især et rigt fugleliv, og der er gode muligheder for at spotte fugle – for eksempel fra et stort fugletårn undervejs. En seks kilometer lang sti går langs sydsiden af Nørrestrand – og er du rigtig frisk, eller på cykel, kan du tage turen hele vejen rundt om søen. Se mere hos Visit Horsens.

Bygholm Park og Bygholm Sø

Bygholm Park ligger lige på den anden side af banegården og fungerer som byparken i Horsens. Parken er anlagt omkring den gamle herregård Bygholm, som stadig ligger i parken og i dag er omdannet til hotel. Tæt ved herregården ligger den gamle borgvold, hvor Erik Menved opførte en borg i 1300-tallet.

På den anden side af Schüttesvej bliver Bygholm Park til Bygholm Sø. En fint markeret sti på 7,5 kilometer fører hele vejen rundt om den store sø, som først blev til i 1918, hvor Bygholm Å blev opdæmmet. Åbjergskoven omgiver søen både på nord- og sydsiden og sørger for en grøn indpakning på turen rundt. På nordsiden af søen kan du også tage en lille afstikker op i Ulvedalen med de stejle kløfter, der er skabt, da man i sin tid gravede ler ud til brug på det lokale teglværk. Læs mere om turen rundt om søen på Horsens.dk.

Hansted Skov – hvor Døve Dorthe går igen

Nord for Horsens ligger Hansted Skov. Skoven byder på et dramatisk landskab med 30-40 meter høje kløfter og den klukkende Lille Hansted Å i bunden. Et godt udgangspunkt for en vandretur i skoven er Egebjerg Sø, der tidligere leverede vand til vandværket ved Hansted Skov. Her er der parkeringsplads, borde og bænke, toilet – og svaner på søen, hvis man er heldig.

Der er mange gode vandreruter i skoven. Vær dog opmærksom på, at der er nogle ret stejle stigninger undervejs, da bakkerne når op i 40 meters højde visse steder.

En del af skoven blev til fredskov i 1800-tallet. Det betød, at skoven blev beskyttet af et dige, så egnens bønder ikke længere kunne lade deres kreaturer gå løs i skoven. Samtidig blev det forbudt at rydde skoven, og man skulle plante et nyt træ for hvert træ, man fældede.

Der findes også 10 gravhøje i skoven. Den højeste hedder Døve Dortes Høj.


Døve Dortes spøgerier

“Døve Dorte” hed i virkeligheden Dorthea Hansdatter Lottrup (og var vist en smule tunghør). Hun har en særlig tilknytning til området. Hun ejede sammen med sin mand Hanstedgård og dermed skoven. Det var også hende, der stod bag opførelsen af det nærliggende Hansted Hospital (senere Hansted Kloster) i 1705. Efter opførelsen overdrog hun hele sin formue – inklusiv Hansted Skov til hospitalet.

Dorthea havde på det tidspunkt mistet både mand og børn på tragisk vis. Hun opfattede tabet som en straf fra Gud, og hun opførte derfor hospitalet og testementerede hele sin formue til stedets videre drift.

Det siges i øvrigt, at Døve Dorthes spøgelse går igen. Både ved Hansted Kirke og i Hansted Skov. I Horsens Leksikon, står der, at Døve Dorthe hver nat “må rejse sig fra sin kiste og i en karet med fire hovedløse heste jage gennem Hansted Skov… Hvis folk møder hende på vejen, farer de vild og løses ikke af fortryllelsen før daggry.” Det er nok bedst at besøge Hansted Skov i dagtimerne…

Fjordminoen rundt om Horsens Fjord

Først var der Caminoen. Så kom Camønoen. Og efterhånden er der “minoer” alle vegne. Det gælder også ved Horsens, hvor Fjordminoen er dukket op. Bag navnet gemmer der sig en smuk tur omkring Horsens Fjord. Turen er i alt 52 kilometer, og den kan faktisk klares som en rundtur på cykel om sommeren, da man kan tage en cykelfærge fra Snaptun syd for fjorden via Hjarnø til den landfaste Alrø på den anden side af fjorden. 

Der er flere seværdige stop undervejs. På nordsiden af fjorden kan man for eksempel kigge ned til Sondrup Strand og Brigsted Strand, ligesom ruten følger det gamle togspor mellem Horsens og Odder gennem Stensballe, Elbæk og Brakør skove.

På sydsiden af fjorden venter Boller Skov med det fine Boller Slot fra 1588, hvor Ellen Marsvins datter, Kirsten Munk, boede, da hun blev forvist fra hoffet efter at have været gift med kong Christian IV. Turen går også forbi Glud Museum, inden havnen i Snaptun venter.

Banestien til Bryrup

Banestien mellem Horsens og Bryrup og videre til Silkeborg løber der, hvor den gamle jernbane gik. Da jernbanen åbnede i 1899, blev den kaldt Danmarks smukkeste, og det forstår man godt. Den gamle banesti går nemlig gennem et smukt stykke østjysk natur – især omkring Vestbirk, hvor banen krydser Gudenåen over Den Genfundne Bro, der blev gravet fri i 2014 efter at have været gemt væk i en dæmning i 85 år. Læs mere om banestien og Den Genfundne Bro.

Fakta og historie

Indbyggertal (2021)

Horsens by: 59.966
Horsens Kommune: 92.229

Vigtige årstal

900-tallet: En bebyggelse vokser frem ved Bygholm Å

1100-tallet: Der bliver lavet mønter i Horsens

12-1300-tallet: Byen vokser, og der bliver lavet en ny og større voldgrav.

1313: Erik Menved opfører en borg i den nuværende Bygholm Park

1540: En brand ødelægger det meste af byen

1681: Vitus Bering bliver født i Horsens

1700-tallet: Fremgang – blandt andet takket være en række sølvsmede

1800-tallet: Industrialiseringen skaber vækst. Befolkningen tidobles.

1853: Horsens Tugthus åbner

Byens historie i korte træk

Horsens er opstået omkring Bygholm Å ved Horsnæs tæt ved udløbet til Horsens Fjord. Man ved ikke, hvornår byen fik købstadsrettigheder, men allerede i 1100-tallet blev der fremstillet mønter i byen, og i 1200-tallet blev Horsens betragtet som en stor by.

I 1500-tallet voksede byen ud af sine oprindelige volde, men udviklingen blev delvist bremset af en brand i 1540, en havn i en trist forfatning og flere krige i starten af 1600-tallet.

Bering og et russisk hof

I 1700-tallet kom der lidt mere gang i byen igen og rige købmænd som Gerhard Hansen de Lichtenberg sørgede for fremgang. Det var også i denne periode bysbarnet Vitus Bering drog ud på sine historiske ekspeditioner mod Kamtjatka for den russiske zar.

Der kom også russere den anden vej. Fra 1780-1808 husede Horsens således et russisk hof for fire landflygtige russiske prinser og prinsesser, som fik husly i et palæ på Torvet.

Industrialisering og fængselsby

I 1800-tallet tog industrialiseringen for alvor fat i Horsens, og byens befolkningstal blev i løbet af århundredet tidoblet. I 1830 åbnede provinsens største jernstøberi i Horsens, og flere store virksomheder fulgte trop.

I 1853 åbnede Horsens Tugthus, som senere skiftede navn til Horsens Statsfængsel. Fængslet var i funktion helt frem til 2006 og var med til at give byen et lidt blakket ry. Siden lukningen har byen kæmpet for at skabe sig et nyt image som moderne oplevelsesby – blandt andet symboliseret ved netop statsfængslet, som nu er omdannet til museum og kulturelt samlingspunkt.

Spise og sove

Spisesteder

Gasfabrikken

Der er mange forskellige spisesteder i Horsens. Især i de små gader omkring Søndergade. Prøv for eksempel Gasfabrikken, der ligger i Levysgade. 

Se flere spisesteder hos Tripadvisor.

Overnatning

Der ligger både hoteller og private overnatningssteder i og omkring Horsens. Du kan for eksempel tage en nat i en tidligere fængselscelle i Fængslet, hvis det skulle være.

Få det store overblik hos Booking.com.

Billeder fra Horsens

Billeder fra Horsens

(Annonce)

Oplevelser i nærheden

Bryrupbanen / Den Genfundne Bro

Læs mere

Ejer Bjerge

Læs mere

Endelave

Læs mere

Hjarnø

Læs mere

Horsens Fjord

Læs mere

Juelsminde

Læs mere

Odder

Læs mere

Skanderborg

Læs mere

Slaggård Banke

Læs mere

Links og kort

Visit Horsens – turistinformation

MÆRK Byen – se hvad der sker i byen

Museum Horsens – bliv klog på byens kulturmiljøer