Jeksendalen

Klukkende åtur langs stejle skrænter

Jeksendalen er en populær vandredestination i landskabet mellem Skanderborg og Aarhus. Adskillige vandreruter løber på kryds og tværs langs Århus Å og Jeksen Bæk og op og ned af dalens stejle, skovklædte skrænter.

Det idylliske område var centralt for den blomstrende industrialisering i 1800-tallet, hvor Århus Å og Jeksen Bæk blev bosteder for adskillige vandmøller, leverede energi. I dag kan man stadig se et par af de gamle vandmøller i og omkring Jeksendalen. Tarskov Møllegård står eksempelvis smukt og idyllisk i landskabet med sin vandmølle fra 1777.  

I dag er det først og fremmest friluftfolket, der besøger den idylliske dal, der blev fredet i 1979. Er man heldig, kan man spotte isfugl langs vandløbene.

Tarskov Møllegård ligger lige nord for Jeksendalen via Århus Å. Vandmøllen er fra 1777.

Vandrespor

Der er rigtig gode muligheder for at vandre i og omkring Jeksendalen. Spor i Landskabet har lavet en rundtur på 7,7 kilometer, som følger Jeksen Bæk og en mindre rute på 3,3 kilometer i Bjertrup Skov.

Derudover kan du gå en runde på 3,5 kilometer i Kolskov med udgangspunkt fra parkeringspladsen ved Kildedalen og en 3 kilometer lang rundtur i Adslev Skov med udgangspunkt fra Pinds Mølle. Læs mere om de to ruter.

Jeksendalen ligger også på den lange vandrerute mellem Aarhus og Silkeborg. Se mere her.

Århus Å og Jeksen Bæk strømmer igennem Jeksendalen

Praktiske informationer

Det er nemmest af gå på opdagelse i Jeksendalen, hvis du har bilen med. Du kan parkere ved Kildedalen, Kollens Møllegård eller Pinds Mølle. Der er også en parkeringsplads tæt på Bjertrup Skov.

Du kan også komme til Jeksendalen med bus. Der kører busser fra Skanderborg og Galten til landsbyen Jeksen tæt på.  Du kan også tage et tog fra Aarhus til Hørning og så gå et par kilometer til Dørup, der ligger tæt på Jeksendalen. 

Det er begrænset, hvad der er af toiletter langs ruten. Men du kan vælge at tage en lille afstikker til Adslev Kirke, hvor der er toilet.

Århus Å og Jeksen Bæk strømmer igennem Jeksendalen

(Annonce)

Billeder fra Jeksendalen

(Annonce)

Oplevelser i nærheden

Mossø

Læs mere

Skanderborg

Læs mere

Aarhus

Læs mere

Jeksendalen på kortet

(Annonce)