Løkken
Badeferie med en hyggelig by som bagtæppe
Løkken er den perfekte destination, hvis du gerne vil kombinere badeferie og kulturhistorie. Her er Vesterhav, badehuse og bunkere, og her står flotte skudegårde og stråtækte fiskerhuse som konkrete levn fra byens fortid som et knudepunkt for fiskeri og skudehandel.
Samtidig er Løkken et godt udgangspunkt for ture i det nordvestjyske. Børglum Kloster, Rubjerg Knude Fyr og det gamle fiskerleje Lønstrup ligger alle i smutturs-afstand fra byen.
Fra handelsby til ferieby
Løkken opstod i slutningen af 1600-tallet og blev de kommende århundreder et vigtigt omdrejningspunkt for handel med Vendsyssel og Sydnorge. I starten af 1900-tallet skiftede byen karakter, efterhånden som skudehandlen mistede betydning. I stedet tog den spirende turisme teten, og byen udviklede sig langsomt til den populære feriedestination, den er i dag.
Løkken Badehotel på Torvet er et meget sigende eksempel på byens udvikling. Bygningen startede nemlig som skudegård i 1800-tallet, og blev så sidenhen omdannet til badehotel, da tiderne skiftede.
Læs mere:
Det helt store trækplaster i Løkken er den brede, fine sandstrand med fiskerbådene, badehusene og bunkerne – med klitterne som bagtæppe. Men modsat andre feriesteder langs kysterne har byen også en del at byde på, hvis man vil supplere badeferien med lidt kultur og historie. Kom med på en lille rundtur:
Fra Stranden til Minibyen
Et naturligt sted at starte et besøg i Løkken er ved stranden og molen. Her er der også parkeringspladser lige ved. Her ligger byens fiskerbåde, når de ikke er ude at fiske, og her står alle de ikoniske hvide badehuse om sommeren.
Vi begiver os nu op i klitterne og sydpå mod byens sømærke. Heroppe er der en fin udsigt over hav og by. Der er placeret en del af disse sømærker langs kysten, og de er alle forskellige, så skibene kan afkode, hvilken by de er i nærheden af ud fra sømærkets form.
Sæt herfra kursen lidt længere sydpå mod Vendsyssel Plantage. Du kan for eksempel følge Brinken, Damgårdsvej og Jomfrubakkerne. I plantagen er Løkken Miniby ved at tage form. Her kan du få dig et overblik over byen i skalaen 1:10.
Mod Torvet
Fra plantagen går turen ind mod byen. Det kan være via Søndergade, der bliver til gågade efter lidt tid, eller det kan være via nogle af de små veje som Norgesvej eller Støberivej.
På Torvet ligger flere gulmalede huse – for eksempel Løkken Badehotel, der et godt billede på byens udvikling. Bygningen stammer fra cirka 1840, hvor den blev opført som skudehandlergård. Men i 1895 blev stedet omdannet til badehotel.
Byens ældste hus og museerne
Fra Torvet kan du gå lidt på opdagelse i byens ældste gader, hvor flere historiske huse ligger og putter sig. For eksempel “Mikkels Hus” på Klithavevej, der er opført i 1729. Du kan også tage en kort afstikker op i klitterne til byens vandtårn, der er bygget i 1917.
Søg tilbage mod byens hovedgade ad veje som Ved Vandtårnet eller Anton Bast Vej til du rammer Nørregade. Her ligger Løkken Museum i et lille gulkalket hus fra 1860.
Det gamle redningshus og retur til stranden
Fra Løkken Museum fortsætter du lidt nordpå ad Nørregade og drejer så ned ad Ndr. Strandvej. For enden af vejen venter endnu et museum i byens gamle redningshus. Det er Kystfiskerimuseet, der fortæller om egnens kystfiskeri.
Herfra rammer du stranden igen. Hvis du vil kigge nærmere på de mange bunkere, der ligger på stranden, så kan du gå lidt nordpå ad stranden. Ellers kan du gå mod syd langs stranden, til du vender tilbage til molen og udgangspunktet for rundturen.
Badehuse på stranden
Omkring 500 små, hvide badehuse står i sommermånederne linet op på stranden som et levende vidnesbyrd om byens historiske badekultur. Det er i høj grad lokale, der ejer badehusene.
Bunkere
I 1941 byggede tyskerne en lang række bunkere langs den jyske vestkyst som en del af deres kystforsvar. Lige nord for Løkken på Furreby Strand blev der etableret infanteristillinger og kystbatteri, og i dag står bunkerne hulter til bulter på stranden som meget konkrete vidner om krigstiden.
Museer
Løkken Museum holder til i et af byens ældste huse og giver et godt indblik i byens historie som en vigtig ladeplads for handelen mellem Vendsyssel og Sydnorge. Der ligger også en lille filial af museet i det tidligere redningshus ved stranden, der beretter om det lokale kystfiskeris historie. Læs mere på Løkken Museum.
Løkken Miniby
I den sydlige ende af byen – ved Vendsyssels Plantage – ligger Løkken Miniby. Her er der fuld gang i opførelsen af byen anno 1900 i størrelsesforholdet 1:10. Læs mere hos Løkken Miniby.
Lønstrup
15 kilometer nord for Løkken ligger det gamle fiskerleje, Lønstrup. Her er der mange spisesteder og specialbutikker, og så er det bestemt værd at kigge forbi byen, når man alligevel er i Løkken. Et særpræg ved byen er en slugt, der skærer sig igennem byen. Den blev skabt i et voldsomt skybrud i 1877.
Vennebjerg Mølle
Et par kilometer fra Lønstrup ligger Vennebjerg Mølle. Selve møllen holdes i live af en venneforening, der blandt andet sørger for, at møllen drejer hver onsdag om sommeren. Sammen med møllen ligger en café, der sælger kager og kunsthåndværk. Læs mere på Møllehuset.com.
Børglum Kloster
Cirka 5 kilometer fra Løkken ligger Børglum Kloster og en tilhørende mølle. Det var et vigtigt religiøst omdrejningspunkt i Danmark helt tilbage i 1000-tallet og frem til reformationen. Læs mere hos Børglum Kloster.
Indbyggertal (2022)
Løkken by: 1.608
Hjørring Kommune: 63.839
Vigtige årstal
1678: Løkken grundlægges
17- og 1800-tallet: Byen er en vigtig ladeplads for handel med Norge
1941: Under 2. verdenskrig opfører tyskerne masser af bunkere langs stranden
2019: Rubjerg Knude Fyr flyttes 70 meter længere ind i mod land for at undgå, at det styrter ned.
Byens historie i korte træk
Efter grundlæggelsen i slutningen af 1600-tallet udviklede Løkken sig forholdsvis hurtigt til en vigtig ladeplads for handelen mellem Vendsyssel og Sydnorge. Her blev små skibe lastet med korn, smør og kød og kom tilbage med træ og jern – den såkaldte skudehandel.
Skudehandlen ebbede langsomt ud omkring år 1900. I stedet tog den gryende turisme over, og den fik for alvor fart på, da jernbanen kom til Løkken i 1913. Byen udviklede sig til et populært turistmål, og sådan har det været lige siden.
(Annonce)
Tag med på en byrundtur
Det helt store trækplaster i Løkken er den brede, fine sandstrand med fiskerbådene, badehusene og bunkerne – med klitterne som bagtæppe. Men modsat andre feriesteder langs kysterne har byen også en del at byde på, hvis man vil supplere badeferien med lidt kultur og historie. Kom med på en lille rundtur:
Fra Stranden til Minibyen
Et naturligt sted at starte et besøg i Løkken er ved stranden og molen. Her er der også parkeringspladser lige ved. Her ligger byens fiskerbåde, når de ikke er ude at fiske, og her står alle de ikoniske hvide badehuse om sommeren.
Vi begiver os nu op i klitterne og sydpå mod byens sømærke. Heroppe er der en fin udsigt over hav og by. Der er placeret en del af disse sømærker langs kysten, og de er alle forskellige, så skibene kan afkode, hvilken by de er i nærheden af ud fra sømærkets form.
Sæt herfra kursen lidt længere sydpå mod Vendsyssel Plantage. Du kan for eksempel følge Brinken, Damgårdsvej og Jomfrubakkerne. I plantagen er Løkken Miniby ved at tage form. Her kan du få dig et overblik over byen i skalaen 1:10.
Mod Torvet
Fra plantagen går turen ind mod byen. Det kan være via Søndergade, der bliver til gågade efter lidt tid, eller det kan være via nogle af de små veje som Norgesvej eller Støberivej.
På Torvet ligger flere gulmalede huse – for eksempel Løkken Badehotel, der et godt billede på byens udvikling. Bygningen stammer fra cirka 1840, hvor den blev opført som skudehandlergård. Men i 1895 blev stedet omdannet til badehotel.
Byens ældste hus og museerne
Fra Torvet kan du gå lidt på opdagelse i byens ældste gader, hvor flere historiske huse ligger og putter sig. For eksempel “Mikkels Hus” på Klithavevej, der er opført i 1729. Du kan også tage en kort afstikker op i klitterne til byens vandtårn, der er bygget i 1917.
Søg tilbage mod byens hovedgade ad veje som Ved Vandtårnet eller Anton Bast Vej til du rammer Nørregade. Her ligger Løkken Museum i et lille gulkalket hus fra 1860.
Det gamle redningshus og retur til stranden
Fra Løkken Museum fortsætter du lidt nordpå ad Nørregade og drejer så ned ad Ndr. Strandvej. For enden af vejen venter endnu et museum i byens gamle redningshus. Det er Kystfiskerimuseet, der fortæller om egnens kystfiskeri.
Herfra rammer du stranden igen. Hvis du vil kigge nærmere på de mange bunkere, der ligger på stranden, så kan du gå lidt nordpå ad stranden. Ellers kan du gå mod syd langs stranden, til du vender tilbage til molen og udgangspunktet for rundturen.
Seværdigheder
Badehuse på stranden
Omkring 500 små, hvide badehuse står i sommermånederne linet op på stranden som et levende vidnesbyrd om byens historiske badekultur. Det er i høj grad lokale, der ejer badehusene.
Bunkere
I 1941 byggede tyskerne en lang række bunkere langs den jyske vestkyst som en del af deres kystforsvar. Lige nord for Løkken på Furreby Strand blev der etableret infanteristillinger og kystbatteri, og i dag står bunkerne hulter til bulter på stranden som meget konkrete vidner om krigstiden.
Museer
Løkken Museum holder til i et af byens ældste huse og giver et godt indblik i byens historie som en vigtig ladeplads for handelen mellem Vendsyssel og Sydnorge. Der ligger også en lille filial af museet i det tidligere redningshus ved stranden, der beretter om det lokale kystfiskeris historie. Læs mere på Løkken Museum.
Løkken Miniby
I den sydlige ende af byen – ved Vendsyssels Plantage – ligger Løkken Miniby. Her er der fuld gang i opførelsen af byen anno 1900 i størrelsesforholdet 1:10. Læs mere hos Løkken Miniby.
Lønstrup
15 kilometer nord for Løkken ligger det gamle fiskerleje, Lønstrup. Her er der mange spisesteder og specialbutikker, og så er det bestemt værd at kigge forbi byen, når man alligevel er i Løkken. Et særpræg ved byen er en slugt, der skærer sig igennem byen. Den blev skabt i et voldsomt skybrud i 1877.
Vennebjerg Mølle
Et par kilometer fra Lønstrup ligger Vennebjerg Mølle. Selve møllen holdes i live af en venneforening, der blandt andet sørger for, at møllen drejer hver onsdag om sommeren. Sammen med møllen ligger en café, der sælger kager og kunsthåndværk. Læs mere på Møllehuset.com.
Børglum Kloster
Cirka 5 kilometer fra Løkken ligger Børglum Kloster. Det var et vigtigt religiøst omdrejningspunkt i Danmark helt tilbage i 1000-tallet og frem til reformationen. Læs mere hos Børglum Kloster.
Fakta og historie
Indbyggertal (2020)
Løkken by: 1.624
Hjørring Kommune: 64.483
Vigtige årstal
1678: Løkken grundlægges
17- og 1800-tallet: Byen er en vigtig ladeplads for handel med Norge
1941: Under 2. verdenskrig opfører tyskerne masser af bunkere langs stranden
2019: Rubjerg Knude Fyr flyttes 70 meter længere ind i mod land for at undgå, at det styrter ned.
Byens historie i korte træk
Efter grundlæggelsen i slutningen af 1600-tallet udviklede Løkken sig forholdsvis hurtigt til en vigtig ladeplads for handelen mellem Vendsyssel og Sydnorge. Her blev små skibe lastet med korn, smør og kød og kom tilbage med træ og jern – den såkaldte skudehandel.
Skudehandlen ebbede langsomt ud omkring år 1900. I stedet tog den gryende turisme over, og den fik for alvor fart på, da jernbanen kom til Løkken i 1913. Byen udviklede sig til et populært turistmål, og sådan har det været lige siden.
Spise og sove
Spisesteder
Løkken er en rigtig ferieby, og derfor er der masser af spisemuligheder i alle prisklasser.
Få et overblik hos Tripadvisor.
Overnatning
Der er også masser af overnatningsmuligheder. Både i form af camping, hoteller, ferlelejligheder og derimellem.
Billeder fra Løkken
Billeder fra Løkken
(Annonce)