Nibe

Hyggelig historisk småby ved Limfjorden

Nibe putter sig ved Limfjordens kyst godt 20 kilometer vest for Aalborg. I dag er byen en del af Aalborg Kommune, men i gamle dage var der ikke mange nære relationer de to byer imellem. 

Begge byer konkurrerede nemlig om de eftertragtede sild i Limfjorden, og utallige gange gennem historien lykkedes det storebror Aalborg at kanøfle lillebror Nibe med restriktioner og begrænsninger på byens adgang til fiskeriet.

I dag er det gamle nag (måske) forsvundet sammen med sildefiskeriet. I stedet er det lystbådene der fylder mest i Nibes havn, og stemningen er mere til afslapning end fiskeri.

Slentreture og opdagelse i baglandet

Nogle hundrede meter bag lystbådehavnen ligger det gamle centrum, hvor gamle gader med byhuse snirkler sig omkring byens fine kirke og det lille torv med statuen af den gyldne gås.  Det er et godt område at vandre lidt omkring i på må og få uden at have det helt store formål med turen. 

Vil du opdage lidt mere af det himmerlandske bagland, så er Nibe også et godt udgangspunkt for udflugter. Turen kan for eksempel gå i vikingernes fodspor ved Sebbersund eller ud på de himmerlandske heder. Ellers kan Nibe også være en fin lille udflugt i sig selv, hvis du for eksempel holder ferie i Aalborg.

Læs mere:

Kirken og gåsen

Nibe er ikke nogen stor by, så en bytur kan snildt klares på en times tid. Et godt sted at starte og slutte en rundtur er ved byens kirke, der stammer fra 1400-tallet. Husk at kigge indenfor i det stemningsfulde kirkerum.


Fra kirken fører forskellige smågader rundt omkring i centrum. Slentr for eksempel en tur op og ned ad Mellemgade, Voldborggade eller Tyvedalsgade. Husk også at runde St Algade, hvor der står en lille fin statue af en gylden gås.

Havnen

Vil du udvide turen, så gå (eller kør) ud til den moderne lystbådehavn, der ligger i forlængelse af centrum. Her er der et smukt kig til Limfjorden, og der er nogle vandrestier langs vandet. Er du på cykel, kan du også følge det nedlagte togspor vestpå mod Løgstør.

Indbyggertal (2022)

Nibe: 5.433
Aalborg Kommune: 221.082

Vigtige årstal

1200-tallet: Et fiskerleje opstår ved Limfjorden
1376: Fiskerlejet omtales ved navnet Nibe
1491: Byen får en kongelig salter
1516: Kongen forbyder sildesaltning i byen
1727: Byen får tildelt købstadsprivilegier
1817: Nibe får sin første egentlige havn.

Nibes historie i korte træk

Nibe opstod som fiskerleje i slutningen af 1200-tallet. Der var især gang i sildefiskeriet, og de populære nibesild kunne købes helt i Lübeck.

Som supplement til fiskeriet voksede der et bysamfund frem med markedsplads i 1400-tallet, og kongen opførte et gods i området.

En strid om sild

Aalborg var dog ikke venligt stillede overfor den nye fiskerikonkurrent, og de fik kongen til at forbyde fiskeri i Nibe, ligesom al markedshandel skulle flyttes til Aalborg. I 1516 blev skruen strammet yderligere, da også saltning af sild blev forbudt ved Limfjorden bortset fra i Aalborg og Løgstør.

Nibenitterne fortsatte dog ufortrødent med at fiske og handle, og forbuddet mod saltning blev hurtigt afskaffet. Op igennem 1500-tallet voksede byen, selvom kongen i 1570 forbød udlændinge at handle og fiske ved Nibe.

Eksotiske handelspartnere

Starten af 1600-tallet var hård ved byen med pest, krig og brænde, men i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet blomstrede byen. Opturen kulminerede i 1727, hvor byen fik købstadsrettigheder. I starten af 1800-tallet blev der anlagt havn i byen, og en række lokale købmænd handlede med fjerne egne som Marseille, Königsberg og Riga.

Da Limfjorden brød igennem ved Agger Tange i 1825, mistede byen sin betydning, og befolkningstallet begyndte at falde i forhold til nabobyerne.

Spisesteder

Udbuddet af spisesteder er begrænset i Nibe. Men der findes dog en håndfuld muligheder. 

Få det fulde overblik over spisesteder hos Tripadvisor.

Overnatning

Det vrimler ikke med overnatningstilbud i Nibe. Men Aalborg ligger tæt på, hvis det kniber med at finde det rette sted at sove.

Find en ledig seng hos Booking.com.

(Annonce)

Tag med på en byrundtur

Kirken og gåsen

Nibe er ikke nogen stor by, så en bytur kan snildt klares på en times tid. Et godt sted at starte og slutte en rundtur er ved byens kirke, der stammer fra 1400-tallet. Husk at kigge indenfor i det stemningsfulde kirkerum.


Fra kirken fører forskellige smågader rundt omkring i centrum. Slentr for eksempel en tur op og ned ad Mellemgade, Voldborggade eller Tyvedalsgade. Husk også at runde St Algade, hvor der står en lille fin statue af en gylden gås.

Havnen

Vil du udvide turen, så gå (eller kør) ud til den moderne lystbådehavn, der ligger i forlængelse af centrum. Her er der et smukt kig til Limfjorden, og der er nogle vandrestier langs vandet. Er du på cykel, kan du også følge det nedlagte togspor vestpå mod Løgstør.

Fakta og historie

Indbyggertal (2021)

Nibe: 5.302
Aalborg Kommune: 219.509

Vigtige årstal

1200-tallet: Et fiskerleje opstår ved Limfjorden

1376: Fiskerlejet omtales ved navnet Nibe

1491: Byen får en kongelig salter

1516: Kongen forbyder sildesaltning i byen

1727: Byen får tildelt købstadsprivilegier

1817: Nibe får sin første egentlige havn.

Nibes historie i korte træk

Nibe opstod som fiskerleje i slutningen af 1200-tallet. Der var især gang i sildefiskeriet, og de populære nibesild kunne købes helt i Lübeck.

Som supplement til fiskeriet voksede der et bysamfund frem med markedsplads i 1400-tallet, og kongen opførte et gods i området.

En strid om sild

Aalborg var dog ikke venligt stillede overfor den nye fiskerikonkurrent, og de fik kongen til at forbyde fiskeri i Nibe, ligesom al markedshandel skulle flyttes til Aalborg. I 1516 blev skruen strammet yderligere, da også saltning af sild blev forbudt ved Limfjorden bortset fra i Aalborg og Løgstør.

Nibenitterne fortsatte dog ufortrødent med at fiske og handle, og forbuddet mod saltning blev hurtigt afskaffet. Op igennem 1500-tallet voksede byen, selvom kongen i 1570 forbød udlændinge at handle og fiske ved Nibe.

Eksotiske handelspartnere

Starten af 1600-tallet var hård ved byen med pest, krig og brænde, men i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet blomstrede byen. Opturen kulminerede i 1727, hvor byen fik købstadsrettigheder. I starten af 1800-tallet blev der anlagt havn i byen, og en række lokale købmænd handlede med fjerne egne som Marseille, Königsberg og Riga.

Da Limfjorden brød igennem ved Agger Tange i 1825, mistede byen sin betydning, og befolkningstallet begyndte at falde i forhold til nabobyerne.

Spise og sove

Spisesteder

Udbuddet af spisesteder er begrænset i Nibe. Men der findes dog en håndfuld muligheder. 

Få det fulde overblik over spisesteder hos Tripadvisor.

Overnatning

Det vrimler ikke med overnatningstilbud i Nibe. Men Aalborg ligger tæt på, hvis det kniber med at finde det rette sted at sove.

Find en ledig seng hos Booking.com.

Billeder fra Nibe

Billeder fra Nibe

(Annonce)

Oplevelser i nærheden

Løgstør

Læs mere

Mariager

Læs mere

Mariager Fjord

Læs mere

Nationalpark Thy

Læs mere

Randers

Læs mere

Rebild Bakker

Læs mere

Svinkløv Plantage og Slettestrand

Læs mere

Aalborg

Læs mere

Links og kort

Enjoy Nordjylland – info om Nibe

Trap Lex – Nibes historie