Slotte og herregårde i Østjylland

Det østjyske landskab er fuld af imponerende slotte og herregårde. Herregårdene ligger især tæt på Djursland, hvor den fede jord har skabt gode betingelser for godserne. På Djursland ligger også den billedskønne Kalø Slotsruin som et vidne om middelalderens borgbyggeri.

I Midtjylland og er der lidt længere mellem herregårdene, og de fleste har, med få undtagelser, forholdsvis små jordbesiddelser sammenlignet med andre steder i landet. Til gengæld er der gode adgangsforhold til mange af de tilhørende parker og skove omkring herregårdene og slottene.

Læs mere om udvalgte slotte og herregårde:

Boller Slot

Få kilometer fra Horsens ligger Boller Slot omgivet af et større skovområde. Bollers historie går helt tilbage til 1300-tallet, men de nuværende bygninger er opført i 1550’erne af slægten Rosenkrantz og siden kraftigt renoveret i 1750’erne.

I dag fører slottet en forholdsvis anonym tilværelse og fungerer nu som private udlejningsboliger. Men igennem historien har slottet spillet en rolle i et par dramatiske kærlighedsdramaer.

Kærlighedsdrama #1

I slutningen af 1300-tallet overtog Mogens Munk slottet fra den holstenske adelsslægt Limbæk. Planen var, at Mogens skulle bo på slottet med sin trolovede, Kirsten Thott, men sådan kom det ikke helt til at gå. I hvert fald ikke i første omgang. Kirsten Thott blev nemlig bortført af ridderen Jep Muus, som var en af Dronning Margrethes gode venner. Dronningen sørgede for at få trumfet et ægteskab igennem mellem Jep Muus og Kirsten Thott, selvom den stakkels Kirsten hellere ville have sin trolovede Mogens.

Ak, ja. Men her slutter dramaet ikke. For den forsmåede Mogens Munk tog efter sigende hævn og dræbte Jep Muus. Herefter hjemførte han sin trolovede til Boller Slot, hvor de to blev gift. Og her levede de så lykkeligt til deres dages ende – eller i hvert fald til Mogens Munks ende. For så snart han døde i 1410, konfiskerede Dronning Margrethe slottet. Det blev først givet tilbage til Munk-slægten i 1435, da Erik af Pommern overtog tronen.

Kærlighedsdrama #2

Efter en periode på Rosenkrantz-slægtens hænder, overgik Boller Slot til Ellen Marsvin i 1621. Hun var kong Christian den fjerdes bonussvigermor, da kongen var gift med hendes datter, Kirsten Munk – dog kun til venstre hånd. Kongen var samtidig gift med Dronning Anna Cathrine.

Selvom kongen og Kirsten officielt fik 12 børn sammen, var hun dog mere interesseret i rhingreven Otto Ludvig, og de to indledte en ikke særlig diskret og langvarig affære. Til sidste født Kirsten Munk en datter, som kongen ikke kunne se sig selv som fart til, og Kirsten blev forvist fra hoffet og flyttede ind på Boller Slot. Her døde hun i 1658.

Hyggelig have med skildpadder og ældgammel eg

Bolleregen

I dag er Boller Slot omdannet til lejeboliger og derfor ikke offentligt tilgængeligt. Men kan dog beundre de rødmurede firfløjsanlæg udefra.

Til gengæld er der fri adgang til den tilhørende slotspark, som bliver passet af Horsens Havebotaniske Forening. Her kan man blandt andet beundre en japansk inspireret sektion med en lille dam, hvor der lever skildpadder.

Links

Læs desuden mere om Horsens og Horsens Fjord her på siden.

Bygholm

Bygholms historie går tilbage til 1313, hvor kong Erik Menved opførte fire slotte i Jylland for at få mere kontrol over de stridslystne bønder og herremænd. En af borgene fik navnet Bygholm og blev opført ved Horsens på en otte meter høj vold – også kaldet Slangebjerget.

I 1617 var slottet dog så forfaldent, at det blev revet ned. I stedet blev en ny hovedbygning opført. Denne bygning blev dog også revet ned af Lars Thygesen, da han overtog stedet i 1766. Han opførte den nuværende hovedbygning i gule flensborgsten.

I 1918 overtog Horsens Kommune bygningen, og året efter blev Bygholm lavet om til hotel og restaurant. I dag er der stadig hotel i bygningen.

Bygholm er egentlig omgivet af et barokanlæg med tilhørende avlsbygninger, men det engang så symmetriske anlæg er i dag gennemskåret af en hovedvej. Avlsbygningerne står der dog stadig, selvom de ligger en smule afskåret fra resten af Bygholm.

Stor park med tidligere zoo

Bag Bygholm ligger den store park, Bygholm Park. Parken er anlagt i 1812 og sidenhen udvidet et par gange. Allerede i slutningen af 1800-tallet blev der offentlig adgang til parken, og da kommunen overtog hovedgården i 1918 blev der åbnet helt for publikum.

I dag er Bygholm Park et stort og smukt rekreativt åndehul, som ligger tæt på centrum af Horsens.

Et lille kuriosum er, at der i perioden 1934-1941 fandtes et zoologisk have i parken med en tilhørende restauration ved den gamle mølle. Her kunne horsensianerne se på eksotiske dyr som løver, søløver og en sibirisk bjørn. Da parken var på sit højeste, var der, ifølge Horsens Leksikon, 155 dyr.

Links

Læs desuden mere om Horsens og Horsens Fjord her på siden.

Fussingø

Herregården Fussingø ligger smukt placeret i bunden af Fussing Sø omgivet af et stort skovområde. Der har været flere herregårde på stedet. Den første bygning, som gik under navnet Gjandrup, lå her i middelalderen, men blev brændt af under Grevens Fejde i 1500-tallet.

Siden kom Fussingholm til i 1550’erne. Den lå på den lille halvø, Gammelhave, frem til 1790. Man kan stadig se rester af bygningen på halvøen i dag. Den nuværende bygning er opført i 1795 i nyklassicistisk stil.

Siden 1500-tallet og helt frem til 1945 hørte Fussingø til slægten Skeel – og godset fungerede også som birketing frem til 1815. Det vil sige, at godset administrerede en selvstændig retskreds, hvor godsejeren udpegede dommerne.

God ved bønderne

En af de mest markante Skeel’ere var Christian Ludvig Scheel von Plessen. Han var en reformivrig godsejer, som formåede at drive sine jorder uden brug af hoveri, og han stod for indførelsen af arvefæste. Det betød, at bønderne fik ret til at arve deres fæstegårde. Der er rejst en obelisk på stedet i dag til minde om indførslen af arvefæste.

Da den sidste Skeel-ejer var tysker, konfiskerede staten Fussingø efter 2. Verdenskrig. Siden har Naturstyrelsen ejet gården og de omkringliggende skove. I dag sørger partnerskabet Fussingøgruppen for, at der er jævnlige aktiviteter på herregården. For eksempel koncerter, udstillinger og et årligt tilbagevendende julemarked.

Smukke omgivelser

Mens herregården er ganske ydmyg i sin fremtoning, er omgivelserne noget mere storladne. Her er frodige skove med masser af vandremuligheder og Fussing Sø breder sig ud mod øst.

Husk at gå en tur ud på den lille halvø, Gammelhave, hvor resterne af den gamle herregård, Fussingholm stadig kan ses. En fin allé af lindetræer tager dig hele vejen ud ad halvøen, hvor du er omgivet af Fussing Sø fra flere sider.

Kig også forbi den gamle vandmølle, der ligger en god kilometer nordvest for herregården. Vandmøllen har rødder tilbage til 1600-tallet og ligger ud til en lille dam. Der ligger også flere arbejderboliger fra 1920erne ved møllen.

Links

Læs desuden mere om Randers her på siden.

Gammel Estrup

Den fine herregård Gammel Estrup hører nok til blandt de mest kendte herregårde i Østjylland. Det skyldes først og fremmest, at herregården ligger bygninger til Danmarks Herregårdsmuseum.

Før Gammel Estrup blev til museum i 1930 var herregården i 500 år ejet af slægterne Brock og Skeel. Allerede i 1400-tallet blev der opført en vandborg på stedet af den krigeriske Lave Brock.

Enkelte dele af den oprindelige borg er stadig synlige i dagens bygning, men størstedelen af herregården stammer fra en omfattende renovering og ombygning i 1580. I 1600-tallet overtog den magtfulde Skeel-familie herregården.

Igennem 1600-tallet og 1700-tallet var det fede tider på Gammel Estrup. Godset udvidede sin magt og skaffede sig store jordbesiddelser og rigdomme. Men det helt blev formøblet af Jørgen greve Scheel og hustru, så godset i 1815 gik fallit. Herregården Gammel Estrup forblev dog i familiens eje frem til 1926.

Populært museum

Siden 1930 har Gammel Estrup været museum, og i 1969 blev de tilhørende avlsbygninger også en del af museet.

I dag lægger tusindvis af gæster hvert år turen forbi det velbevarede herregårdskomleks, der byder på både permanente og skiftende udstillinger med fokus på livet på herregårdene i de gode gamle dage.

En del af oplevelsen er også den fine franske have med de tilhørende orangerier fra 1700-tallet.

Links

Hald

Hald borgruin og Hald Hovedgård

Bag stednavnet Hald gemmer der sig hele fem herskabelige bygninger, som siden 1200-tallet har præget området. I dag står den billedskønne borgruin samt 1700-tallets Hald Hovedgård tilbage.

Hovedgården og borgruinen ligger midt i den skønne, kuperede natur omkring Hald Sø og Dollerup Bakker. Derfor er de oplagt at kombinere et besøg ved ruinen og herregården med vandringer i naturen og måske et dyp i søen på varme dage.

Hvor området i dag først og fremmest lokker med sin skønhed, havde stedet i middelalderen en anderledes strategisk betydning. Dengang gik den vigtige handelsrute, Hærvejen, som forbandt Viborg og Slesvig, gik igennem området. Derfor gav det god mening for magteliten at placere sig ved Hals Sø.

De 5 Halder

I dag omtales de nuværende og tidligere borge og herregårde som ”De 5 Halder”.

Den ældste af de i alt fem Halder er resterne af et borgbyggeri i 1200-tallet. Borgen blev aldrig bygget færdig, men man mener, at der var tale om en kongeborg. I dag kan man blot fornemme borgens omrids på bankerne.

Den mest imponerende borgruin er uden tvivl resterne af biskoppen Jørgen Friis’ 3. Hald fra 1500-tallet. Borgen blev bygget oven på fundamentet af rigmanden Niels Bugges 2. Hald fra 1300-tallet.

Biskoppen valgte at forskanse sig bag borgens mure efter et mislykket forsøg på at arrestere præsten og reformatoren Hans Tausen. Ironisk nok endte biskoppen med at blive arresteret i kølvandet på reformationen og sat i fængsel i netop det borgtårn, han selv fik bygget.

Ruinen ligger smukt placeret på en ø i Hald Sø, og i 2022 gennemgik de tilbageværende bygningsrester en nænsom renovering. Derudover blev det markante forsvarstårn forsynet med en trætilbygning på toppen, hvorfra der er en fin udsigt over landskabet.

Tæt på borgruinen kan man i øvrigt se resterne af Valdemars Skanse. Det var herfra, kong Valdemar Atterdag, lavede sin belejring af Niels Bugges borg i 1300-tallet.

Den aflange røde herregård (5. Hald) blev opført i 1787. Bygningen fungerede oprindeligt som portbygning til den ældre Daas Herregård (den 4. Hald), som blev revet ned i starten af 1800-tallet.

I forlængelse af hovedgården ligger en fin fransk have, der blev anlagt i 1700-tallet, og som strækker sig ned mod Hald Sø.

I dag er hovedgården ejet af Skov- og Naturstyrelsen og huser Det Danske Forfatter- og Oversættercenter, som giver gratis arbejdsophold til danske forfattere og oversættere.

Kalø Slotsruin

Kalø hører til blandt de allermest stemningsfulde ruiner i Jylland, og med sin idylliske placering på en ø i bunden af Kalø Vig er den før så uindtagelige fæstning i dén grad blevet indtaget.

Kalø Slotsruin og de omkringliggende skove i Nationalpark Mols Bjerge er et oplagt besøgsmål – uanset om du er til den dovne model med at parkere ved iskiosken og gå ad den gamle stenvej ud til øen og tilbage igen, eller om du besøger ruinen som en del af en større rundtur i nationalparken.

Fæstning og royalt fængsel

I 1313 opførte kong Erik Menved den første borg på stedet i et forsøg på at holde styr på de stridslystne jyske bønder. Men forsøget virkede ikke rigtig til at have den store succes. I hvert fald blev borgen sandsynligvis allerede revet ned igen i 1320.

I 1340 stod der dog en ny borg klar på Kalø igen med det udseende, man i dag kan fornemme blandt ruinerne.

Herefter stod Kalø i mange år som en uindtagelig fæstning, og stedet blev også brugt som fængsel. Den mest kendte fange var den senere svenske konge, Gustav Vasa.

Realdania-makeover

Med årene mistede Kalø så småt sin strategiske værdi, og i 1672 var det helt slut. Her blev det meste af bygningskomplekset revet ned med undtagelse af det, der nu står tilbage i dag som et pittoresk fotomotiv.

I 2016 gav Realdania borgen en fin og nænsom restaurering. Det betød blandt andet, at ruinerne blev udstyret med en udsigtstrappe, så man kan bestige tårnresterne og skue ud over Kalø Vig.

Har du ikke allerede besøgt Kalø Slotsruin, så har du snydt dig selv for en af de mest stemningsfulde picnicpletter på Jyllandskortet. Du skal dog være forberedt på, at der er en stabil kø ved isboden, hvis du kommer om sommeren.

Lynderupgaard

Den velholdte bindingsværksherregård Lynderupgaard ligger godt gemt af vejen ved Hjarbæk Fjord. Da den samtidig er på private hænder og ikke åben for offentligheden, er den med andre ord ikke så tilgængelig.

Men hvis du er på egnen, så kan det alligevel anbefales at køre forbi. For Lynderupgaard er et smukt syn – også på afstand.

Endnu et offer for Grevens Fejde

Der har ligget en herregård omgivet af en voldgrav på stedet siden engang i 1300-tallet. Men i forbindelse med reformations-optøjerne og Grevens Fejde i 1534 blev den oprindelige herregård brændt ned af oprørske bønder.

Den nuværende herregård blev opført af den daværende ejer, Christoffer Rosenkrantz i 1556. Han fik opført et smukt, trefløjet anlæg i bindingsværk med udkragede øverste etager – det vil sige, at den øverste etage rager længere ud end den nederste. Bindingsværksbyggeriet regnes i øvrigt for at være et af de ældste i Jylland.

Danmarks andensmukkeste herregård

I de kommende århundreder har gården skiftet ejere utallige gange, men det gode udseende er blevet bevaret hele vejen igennem. Derfor var det også ganske fortjent, at Lynderupgaard løb med en flot andenplads, da foreningen Historiske Huse i 2018 kårede Danmarks smukkeste herregård. (Lynderupgaard tabte til Voergård. Kun 30 stemmer adskilte de to kandidater.)

Marselisborg Slot

Marselisborg

Det hvide slot ligger på toppen af Marselisborg Mindepark. Det nuværende slot er opført i 1902 af den kongelige bygningsinspektør Hack Kampmann, og slottet fungerer som kongefamiliens sommerresidens. Der er ikke offentlig adgang til slottet, men man kan gå en tur i slotsparken, når den kongelige familie ikke er på besøg.

Ved foden af slottet og ned mod Aarhusbugten folder Marselisborg Mindepark sig ud. Parken er anlagt i 1925 i engelsk stil med små søer, rosenhave og romantiske hjørner, og på en slentretur rundt i de herskabelige omgivelser kan man også se nærmere på parkens mere end 20 skulpturer – heraf flere fra Prins Henriks hånd.

Stemningsfuldt mindesmærke

Midt i al det grønne ligger det stemningsfulde mindemonument over 1. Verdenskrig. På indervæggene på den cirkelformede plads er navnene på de i alt 4144 sønderjyder, der faldt i krigen i den tyske hær, fordi Sønderjylland dengang var en del af Tyskland.

Mindeparken er et besøg værd hele året, men i maj og juni er der en ekstra god grund til at kigge forbi, når alle kirsebærtræerne blomstrer.

Læs mere om slottes omgivelser på vores side om Marselisborg Skovene.

Moesgaard

Lidt syd for Aarhus ligger herregården Moesgaard. Herregårdens historie går tilbage til slutningen af 1300-tallet, men de nuværende bygninger er fra 1784.I dag holder en del af Aarhus Universitet til på herregården.

Moesgaard ligger i ganske spektakulære omgivelser. Dels er den tilhørende park, hvor der er offentlig adgang, et besøg værd. Derudover folder Marselisborg Skovene sig ud i al sin pragt lige bag herregården med masser af gode vandreruter. Endelig kan du kigge forbi det ikoniske Moesgaard Museum, som ligger lige overfor herregården.

Du kan læse mere om Marselisborg Skovene her på siden.

Rosenholm

Rosenholm Slot

Hvis du forestiller dig, hvordan et rigtigt slot bør se ud, er det meget tænkeligt, at du kommer frem til noget, der ligner Rosenholm Slot i Hornslet.

Det firefløjede anlæg er nemlig et rigtigt renæssancebyggeri, som i bedste stil er en kombination af en fornem adelig bolig og et praktisk forsvarsanlæg placeret på en vold omgivet af en voldgrav.

Det herskabelige aftryk bliver fuldendt med den store barokhave, som omgiver slottet og blandt andet byder på en fin lindeallé og det billedskønne lille lysthus, Pirkentavl.

Danmarks ældste slægtshus…

I middelalderen fandtes der en herregårdsbygning på stedet, som gik under navnet Holm. Men de nuværende bygninger stammer fra midten 1500-tallet og frem, da adelsmanden Jørgen Rosenkrantz overtog stedet.

Han påbegyndte det smukke renæssanceslot med navnet Rosenholm, og sørgede i det hele taget for, at stedet blev lidt af et magtcenter. I 1574 blev Rosenholm udnævnt til birketing, så herregården administrerede en selvstændig retskreds.

Rosenholm stod færdig i 1600-tallet. På det tidspunkt var Jørgen Rosenkants død og havde overladt styringen til sønnen Holger, som fik gjort stedet til et yndet samlingspunkt for unge adelige.

Rosenholm er i øvrigt Danmarks ældste slægtsgård, da herregården har været på slægten Rosenkrantz’ hænder siden 1500-tallet. I dag er slottet ejet af Rosenholmfonden, hvor der sidder medlemmer af Rosenkrantz-slægten i bestyrelsen.

… og Danmarks ældste lysthus

I slotshaven er det værd at lægge mærke til den yndige pavillon, som går under navnet Pirkentavl. Bygningen stammer fra 1560’erne og var oprindeligt en del af en større staldgård.

Den lille bygning regnes for at være det første eksempel på byggestilen nederlandsk renæssance i landet og var dermed måske en inspiration for senere byggerier som eksempelvis Rosenborg Slot i København.

Pirkental regnes desuden for at være det ældste lysthus i landet.

Barokhave og aftryk på kirken

I dag er Rosenholm som nævnt ejet af en fond, som står for driften af slottet. Fonden står blandt andet for at afholde et årligt julemarked på slottet, ligesom man leje det til private arrangementer. Derudover er der jævnlige rundvisninger på slottet.

Der er desuden fri adgang til den store barokhave, som omgiver slottet.

Det er også værd at gøre et stop ved den lokale kirke i Hornslet et par kilometer fra slottet, som Rosenholm også har sat sig præg på. I kirkens indre kan man derfor se flere gravmonumenter for Rosenkrantz-slægten.

Skanderborg Slotskirke

Skanderborg Slot spillede helt tilbage til 1100-tallet en central rolle som en af kongens vigtigste magtbastioner i Jylland. I dag står slotsbanken dog tom, og slotskirken er det eneste, der står tilbage af fortidens imponerende fæstningsværk. Kirken blev indviet i 1572 som led i Frederik den andens ombygning.

Slottet var i en årrække bolig for kongefamilien, og det var efter sigende her, en ung Christian den fjerde lærte at ride. Da slottet blev revet ned i 1767, fik kirken lov til at blive stående sammen med et enkelt tårn, og den blev overdraget til byens borgere som sognekirke.

I dag kan man få en fornemmelse af det historiske slot og dets omrids på slotsbanken ved siden af kirken. Her står blandt andet en buste af Frederik den sjette, der er skabt af Bertel Thorvaldsen. Der er også en fornem udsigt over Skanderborg Sø og Lillesø fra slotsbanken.

Sostrup Slot

Djursland huser en hel del slotte og herregårde. Et af de mest markante slotte er Sostrup, som ligger få kilometer fra Grenaa. Der har været herregård på stedet siden 1300-tallet, men den nuværende store hovedbygning er opført i 1500-tallet i renæssancestil og står stort set uændret siden opførelsen.

Sostrup var over en lang periode ejet af den magtfulde Skeel-familie, som havde enorme besiddelser i Jylland og blandt andet havde sit hovedsæde på den nærliggende herregård, Gammel Estrup.

Netop det faktum, at Sostrup ikke var slægtens hovedsæde, gjorde, at der ikke er sket de store forandringer i bygningens udseende. Derfor fremstår Sostrup i dag som et smukt eksempel 1500-tallets renæssancearkitektur.

Kloster og ferieboliger

Efter at have været på statens hænder et par gange og fungeret som blandt andet flygtningelejr efter anden verdenskrig, købte Sankt Bernhard-stiftelsen Sostrup i 1960 for at indrette slottet til et nonnekloster under cistercienserordenen.

I slutningen af 1980erne blev den nederlandske rigmandsdatter, Moder Theresa Brenninkmeijer, priorinde og siden abbedisse på klosteret. Hun sørgede for, at der ved siden af slottet blev opført et kloster med tilhørende kirke. Maria Hjerte Kloster stod færdig i 1992, og i 1998 var klosteret blevet så stort, at det blev udnævnt til abbedi.

Efter en turbulent periode med hårde beskyldninger om magtmisbrug mod abbedissen forlod hun og de tilbageværende nonner Sostrup i 2013.

I dag er Sostrup på private hænder, og det fine renæssanceslot danner ramme om kursusvirksomhed, retræteophold og udlejning af ferieboliger. Man kan desuden gå en tur i det fine omkringliggende herregårdslandskab.

Tjele

Herregården Tjele ligger nogle kilometer nordøst for Viborg og har rødder tilbage til 1300-tallet. Under Grevens Fejde blev den daværende hovedbygning, Sønderhus, brændt ned og kun et lille stenhus overlevede.

I 1580’erne blev der opført en ny herregård på stedet med navnet Tjele.

Marie Grubbe

I 1635 overtog Erik Lauridsen Grubbe styringen med herregården. En af hans døtre var Marie Grubbe, som sidenhen er blevet udødeliggjort i adskillige litterære værker på grund af hendes bemærkelsesværdige og dramatiske sociale deroute.

Blandt andet skrev I.P. Jacobsen romanen ”Fru Marie Grubbe” om hendes liv, som startede i de adelige kredse men endte i skilsmisse på grund af hendes affære med kusken Søren Sørensen og til sidst fattighjælp.

Tjele i dag

I 1759 blev Tjele stamhus for familien Lüttichau, og herregården fungerede som stamhus frem til 1930. I dag er det stadig Lüttichau-familen, som ejer Tjele, og der er ikke offentlig adgang til herregården.

Ved siden af herregården ligger Tjele kirke, som gennem historien har haft en tæt tilknytning til godset. Flere af Tjeles tidligere ejere har fået opført gravmæler i kirken.

Aakær

Aakjær

I landskabet mellem Horsens og Odder ligger den smukke bindingsværksherregård, Aakær. Herregården var før reformationen ejet af biskopperne i Aarhus og var regnet for at være en af Jyllands største herregårde.

Fra 1548 til 1660 var Aakær et kongeligt len. Men efter tabet af Skåne, Halland og Blekinge blev Aakær afleveret til Joachim Gersdorff, som før det havde haft et gods i Skåne.

I slutningen af 1600-tallet blev der opført en ny hovedbygning i form af et trefløjet barokanlæg i bindingsværk. Det er denne smukke hovedbygning, man i dag kan ane, når man kører forbi på hovedvejen mellem Horsens og Odder.

Aakær er på private hænder, og der er ikke offentlig adgang. Men du kan komme helt tæt på den fine hovedbygning, hvis du drejer fra Horsensvej og kører ind ad Aakjærvej.