Vadehavet
Enestående tidevandsland langs kanten af Jylland
Det 500 kilometer lange tidevandsområde, der strækker sig fra Blåvandshuk i Danmark og helt til Den Helder i Nederlandene, er noget ganske særligt. Vadehavet er et af verdens største tidevandsområder, og det er optaget på UNESCO’s liste over verdensarv. Derudover er den danske del af Vadehavet udpeget til nationalpark.
Området er skabt af tidevandet, som to gange om dagen forandrer landskabet. Det daglige, dramatiske skift fra mudret lavvande til bølgende højvande har skabt et rigt dyre- og planteliv, hvor især trækfuglene gør et tiltrængt pitstop på deres vej syd- eller nordpå.
Menneskets kamp mod Vadehavet
Livet langs Vadehavet har aldrig været helt nemt, og mennesket har i århundreder kæmpet en vedvarende kamp for at tæmme det uregerlige hav for at holde oversvømmelserne væk fra byerne og samtidig nyde godt af det frodige landskab.
En tur til Vadehavet viser altså både et stykke vild natur i verdensarvs-klasse og tydelige eksempler på menneskelig indgriben langs kysten i form af diger og sluser.
Læs mere:
Bag om Vadehavet
Ordet ”vade” bruges som betegnelse for et stykke havbund, der bliver skabt på steder, hvor der er stor forskel på lavvande og højvande. Vaden i den sydvestlige del af landet kaldes ”slikvade” på grund af det ler (slik), der aflejres ved kysten.
Vaderne bugner af liv i form af orme, muslinger, krebsdyr, strandsnegle og andet småkravl. Det er guf (eller slik) for de mange millioner af trækfugle, som hvert år gæster Vadehavet.
Verdensarv og nationalpark
I 2014 blev den danske del af Vadehavet tilføjet listen over verdensarv. Den tyske og nederlandske del var allerede på listen på det tidspunkt.
Vadehavet er kommet med på den fine liste fordi, det er verdens største tidevandsområde, og området har stor værdi for de mere end 10.000 forskellige dyre- og plantearter, der lever her, og for de millioner af trækfugle, der mellemlander ved Vadehavet.
I 2008 blev Vadehavet også udnævnt til nationalpark.
Sæler
Det lave vand ved Vadehavet tiltrækker kolonier af sæler. De kommer for at finde føde og for at finde et sikkert sted at føde deres unger. Der er flest spættede sæler ved Vadehavet, men man kan også være heldig at spotte gråsæler. Læs mere om sælerne.
Trækfugle
Hvert år lander 12-15 millioner ved Vadehavet. Her finder de føde og samler kræfter, inden de fortsætter deres færd langs den Østatlantiske trækrute. Der findes omkring 40 forskellige arter af trækfugle, der mellemlander i Vadehavet. Blandt andet strandskade, ryle, bramgås og knortegås. Læs mere om trækfuglene.
Sort sol
Når Vadehavets stære samler sig om aftenen for at gå til ro, skaber de fænomenet Sort Sol. Her flyver tusindvis af stære i samlet formation rundt på aftenhimlen og i rytmiske bevægelser, der skaber nogle enorme sort-prikkede figurer. Ved at være samlet i flok er de bedre beskyttet mod rovfugle. Læs mere om Sort Sol.
Østers
Der er masser af østers i Vadehavet, og ved lavvande ligger de store banker af østers frit tilgængelige, hvis man vil ud at høste den skallede delikatesse. Stillehavsøsters blev sat ud ved Vadehavet i 1983, og siden da har de spredt sig gevaldigt. Faktisk så meget, at de er ved at udmanøvrere blåmuslingen fra Vadehavet. Det er ikke godt for fuglearter som edderfugl, strandskade og sølvmåge, der i høj grad har blåmuslinger på menuen. Læs mere om østers i Vadehavet.
Blåvandshuk
Danmarks vestligste punkt definerer også starten på Nationalpark Vadehavet. Hvis du er på disse kanter, er det oplagt at kigge op i det 39 meter høje fyr og nyde udsigten over de åbne vidder. Læs mere hos Varde Museerne.
Tirpitz og Atlantvolden
Under 2. Verdenskrig opførte tyskerne Atlantvolden – et gigantisk netværk af bunkere langs den danske og europæiske vestkyst. Mange steder langs vestkysten og ved vadehavet kan man se tilbageværende bunkers – blandt andet den store Tirpitz-stilling. Bunkerne er i dag omdannet til museum. Læs mere hos Varde Museerne.
Esbjerg
Vadehavet smyger sig rundt om Danmarks femtestørste by, Esbjerg. Her kan man blandt andet komme helt tæt på Vadehavets beboere på Fiskeri- og Søfartsmuseet, og man kan nyde udsigten over Vadehavet i selskab med de enorme mænd i skulpturen Mennesket ved Havet.
Fanø og Mandø
De to øer ligger midt i Nationalpark Vadehavet. Fanø er blot en kort sejltur fra Esbjerg, og Mandø kan besøges i bil eller med traktorbus. Men kun ved lavvande. Læs mere hos Visit Fanø og hos Vadehavskysten.
Ribe
En af landets hyggeligste og bedst bevarede byer ligger bare nogle få kilometer fra Vadehavet. Læs mere om Ribe.
Vadehavscentret
Det smukke Vadehavscenter ligger i nærheden af Ribe og fungerer som en slags indgangsportal til Vadehavets verden. Her er udstillinger, og der bliver arrangeret forskellige guidede ture ud i naturen. Læs mere hos Vadehavscentret.
Ballum og slusen
Ved landsbyen Ballum ligger Ballum Sluse, der blev bygget i 1914-1915, da området var tysk. Byggeriet foregik dermed, imens 1. Verdenskrig rasede, og det var blandt andet russiske og franske krigsfanger, der udførte arbejdet. Fra slusen var der færgefart til Rømø, indtil dæmningen blev indviet i 1948.
Hvis du er på egnen, så kig også forbi de forskellige Ballum-landsbyer, der ligger op og ned ad hinanden. Især er landsbyen Vesterende Ballum en lille perle med sin kirke, tinghus og præstegård – og de velbevarede småhuse, hvoraf en del er bygget direkte ind i kirkegårdsmuren. Læs mere om Vesterende Ballum hos AP Møllerfonden, som restaurerede en del af husene i 2014.
Højer og sluserne
Den velbevarede lille by, Højer, lå i mange år helt ude på kanten af Vadehavet. Men diger og sluser har skabt nyt, frodigt land og rykket Vadehavet lidt længere væk. Der er bygget to sluser ved Højer – Vidåslusen og Gl. Højer sluse, som begge er et besøg værd. Det samme gælder i øvrigt selve byen Højer, der byder på mange fine vestslesvigske gården fra 1700-tallet. Læs mere om Højer og sluserne.
(Annonce)
Bag om Vadehavet
Bag om Vadehavet
Ordet ”vade” bruges som betegnelse for et stykke havbund, der bliver skabt på steder, hvor der er stor forskel på lavvande og højvande. Vaden i den sydvestlige del af landet kaldes ”slikvade” på grund af det ler (slik), der aflejres ved kysten.
Vaderne bugner af liv i form af orme, muslinger, krebsdyr, strandsnegle og andet småkravl. Det er guf (eller slik) for de mange millioner af trækfugle, som hvert år gæster Vadehavet.
Verdensarv og nationalpark
I 2014 blev den danske del af Vadehavet tilføjet listen over verdensarv. Den tyske og nederlandske del var allerede på listen på det tidspunkt.
Vadehavet er kommet med på den fine liste fordi, det er verdens største tidevandsområde, og området har stor værdi for de mere end 10.000 forskellige dyre- og plantearter, der lever her, og for de millioner af trækfugle, der mellemlander ved Vadehavet.
I 2008 blev Vadehavet også udnævnt til nationalpark.
Dyreliv
Sæler
Det lave vand ved Vadehavet tiltrækker kolonier af sæler. De kommer for at finde føde og for at finde et sikkert sted at føde deres unger. Der er flest spættede sæler ved Vadehavet, men man kan også være heldig at spotte gråsæler. Læs mere om sælerne.
Trækfugle
Hvert år lander 12-15 millioner ved Vadehavet. Her finder de føde og samler kræfter, inden de fortsætter deres færd langs den Østatlantiske trækrute. Der findes omkring 40 forskellige arter af trækfugle, der mellemlander i Vadehavet. Blandt andet strandskade, ryle, bramgås og knortegås. Læs mere om trækfuglene.
Sort sol
Når Vadehavets stære samler sig om aftenen for at gå til ro, skaber de fænomenet Sort Sol. Her flyver tusindvis af stære i samlet formation rundt på aftenhimlen og i rytmiske bevægelser, der skaber nogle enorme sort-prikkede figurer. Ved at være samlet i flok er de bedre beskyttet mod rovfugle. Læs mere om Sort Sol.
Østers
Der er masser af østers i Vadehavet, og ved lavvande ligger de store banker af østers frit tilgængelige, hvis man vil ud at høste den skallede delikatesse. Stillehavsøsters blev sat ud ved Vadehavet i 1983, og siden da har de spredt sig gevaldigt. Faktisk så meget, at de er ved at udmanøvrere blåmuslingen fra Vadehavet. Det er ikke godt for fuglearter som edderfugl, strandskade og sølvmåge, der i høj grad har blåmuslinger på menuen. Læs mere om østers i Vadehavet.
Oplevelser - fra nord til syd
Blåvandshuk
Danmarks vestligste punkt definerer også starten på Nationalpark Vadehavet. Hvis du er på disse kanter, er det oplagt at kigge op i det 39 meter høje fyr og nyde udsigten over de åbne vidder. Læs mere hos Varde Museerne.
Tirpitz og Atlantvolden
Under 2. Verdenskrig opførte tyskerne Atlantvolden – et gigantisk netværk af bunkere langs den danske og europæiske vestkyst. Mange steder langs vestkysten og ved vadehavet kan man se tilbageværende bunkers – blandt andet den store Tirpitz-stilling. Bunkerne er i dag omdannet til museum. Læs mere hos Varde Museerne.
Esbjerg
Vadehavet smyger sig rundt om Danmarks femtestørste by, Esbjerg. Her kan man blandt andet komme helt tæt på Vadehavets beboere på Fiskeri- og Søfartsmuseet, og man kan nyde udsigten over Vadehavet i selskab med de enorme mænd i skulpturen Mennesket ved Havet.
Fanø og Mandø
De to øer ligger midt i Nationalpark Vadehavet. Fanø er blot en kort sejltur fra Esbjerg, og Mandø kan besøges i bil eller med traktorbus. Men kun ved lavvande. Læs mere hos Visit Fanø og hos Vadehavskysten.
Ribe
En af landets hyggeligste og bedst bevarede byer ligger bare nogle få kilometer fra Vadehavet. Læs mere om Ribe.
Vadehavscentret
Det smukke Vadehavscenter ligger i nærheden af Ribe og fungerer som en slags indgangsportal til Vadehavets verden. Her er udstillinger, og der bliver arrangeret forskellige guidede ture ud i naturen. Læs mere hos Vadehavscentret.
Ballum og slusen
Ved landsbyen Ballum ligger Ballum Sluse, der blev bygget i 1914-1915, da området var tysk. Byggeriet foregik dermed, imens 1. Verdenskrig rasede, og det var blandt andet russiske og franske krigsfanger, der udførte arbejdet. Fra slusen var der færgefart til Rømø, indtil dæmningen blev indviet i 1948.
Hvis du er på egnen, så kig også forbi de forskellige Ballum-landsbyer, der ligger op og ned ad hinanden. Især er landsbyen Vesterende Ballum en lille perle med sin kirke, tinghus og præstegård – og de velbevarede småhuse, hvoraf en del er bygget direkte ind i kirkegårdsmuren. Læs mere om Vesterende Ballum hos AP Møllerfonden, som restaurerede en del af husene i 2014.
Højer og sluserne
Den velbevarede lille by, Højer, lå i mange år helt ude på kanten af Vadehavet. Men diger og sluser har skabt nyt, frodigt land og rykket Vadehavet lidt længere væk. Der er bygget to sluser ved Højer – Vidåslusen og Gl. Højer sluse, som begge er et besøg værd. Det samme gælder i øvrigt selve byen Højer, der byder på mange fine vestslesvigske gården fra 1700-tallet. Læs mere om Højer og sluserne.
Billeder fra Vadehavet
Billeder fra Vadehavet
(Annonce)
Oplevelser i nærheden
Links og kort
Nationalpark Vadehavet – info om Vadehavet