Vejle
Bølgende byfornøjelser ved ådalens vadested
”Så glider toget endelig ind mod Vejle [… ] som ved sin usædvanlig herlige beliggenhed havde chancer for at blive en af landets mest tiltrækkende steder, men hvis beboere har handlet med stedet som klokkere. Thi næppe nogensinde har en uheldigere bebyggelse vansiret en mere sart og idyllisk natur.”
Den noget hårde bedømmelse af Vejle kommer fra den danske pioner inden for rejsebeskrivelser Achton Friis og hans bog ”De Jyders Land” fra 1932.
Moderne havn som lokkemiddel
Uanset om man er enig med Achton Friis eller ej, så må man i hvert fald give ham ret i én ting; nemlig at Vejle virkelig har en usædvanlig herlig beliggenhed i bunden af Vejle Fjord omgivet af skovklædte landskaber mod syd og nord og med en smuk, langstrakt ådal i byens baghave.
Og med et nyt havneområde med arkitektoniske godbidder som Fjordenhus og Bølgen har Vejle også fået et funklende flot frontparti at vise frem over for omverdenen.
Læs mere:
Vi deler en byvandring i Vejle op i to bidder: en tur til den moderne havnefront og en tur gennem gågaderne til Spinderihallerne. Begge ture udgår fra banegården.
Banegården til Bølgen
Fra østsiden af banegården går turen ned ad Havnegade og Havnepladsen for enden. Her på hjørnet står det gamle toldkammer fra 1907. Fortsæt nordpå nogle hundrede meter ad vej 170, til du kan dreje ned ad Strandgade. Denne gade fører ud til byens nye havnekvarter, der byder på spændende arkitektur.
Første stop er Fjordenhus, der er tegnet af kunstner Olafur Eliasson. Fjordenhus er lige dele kunstværk og bygningsværk og er absolut et besøg værd.
Fra Fjordenhus kan du fortsætte langs vandet mellem nybyggede højhuse, der er forbundet med små broer. Her ligger mange interessante bygninger i skøn forening med lystbådehavnen. Blandt andet den kantede, sorte bygning, hvor restauranten Remouladen ligger.
Fortsæt videre ud langs vandet til du kommer til Bølgen; en række huse, der med sine bugtende former ligner en bølge. Herfra kan du vælge at fortsætte din tur ind i skoven, der breder sig på nordsiden af Vejle Fjord. Ellers kan du gå retur mod banegården eller midtbyen ad Dyrskuevej, Strandgade og Jernbanegade.
Gågaderne til Spinderihallen…
Gå ud af banegårdens vestside og drej til venstre ad Dæmningen. Her ligger Økolariet, der byder på gratis natur- og miljøformidling i børnehøjde. Drej ind ad Fiskergade og Foldegade, til du rammer gågaden Søndergade. Her ligger der masser af butikker og nogle få, velbevarede bindingsværkshuse – for eksempel den maleriske købmandsgård Den Smidtske Gård fra starten af 1700-tallet.
På Torvet står Vejle Rådhus fra 1879. Langs rådhuset kan du følge Klostergade og Mariaparken over til Vejle Kunstmuseum. Bag museet kan du følge åen forbi den nye kommunebygning og musikteatret mod Spinderihallerne. Det gamle bomuldsspinderi er i dag omdannet til et stort kreativt værested med iværksætteri, museum og foreninger.
…og tilbage til banegården
Fra hallerne går turen tilbage mod banegården. Gå for eksempel mod byen ad Tønnesgade, der ender ved Vejle Midtpunkt. Her ligger der flere spisesteder og specialbutikker. Gå op ad Nørregade og dreje derfra ned ad Grønnegade, der fører mod stationen.
Grønnegade ender ved Kirkegade, hvor Sct. Nicolai kirke står. Kirken regnes for at være byens ældste bygning. For enden af Kirkegade fører Dæmningen tilbage til banegården.
Havnefronten med Fjordenhus og Bølgen
Vejles moderne havnefront er et besøg værd i sig selv med de ikoniske bygninger Fjordenhus og Bølgen. Derimellem ligger der også flere interessant bygninger, der er forbundet af kanaler, broer og bilfri områder.
Fjordenhus er skabt af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson og fungerer både som ét stort kunstværk og hjemsted for Kirk Kapital og gourmetrestauranten Lyst. Der er fri adgang til de udvendige dele af Fjordenhus via en bro, hvor du kan beundre det imponerende murværk og de forskellige kunstinstallationer. Du kan også booke en rundvisning, hvis du vil mere i dybden med værket.
I den anden ende af havnen ligger Bølgen. Det bugtende byggeri er tegnet af Henning Larsen og består af i alt 100 lejligheder fordelt på fem bølgehuse. Husene er opført fra 2009 og frem.
Økolariet
Lige over for banegården ligger Økolariet, der viser udstillinger om natur, miljø, energi og klima i børnehøjde. Det er gratis at besøge Økolariet.
Kirker
Vejles centrale kirke er Sct. Nicolai. Kirkens ældste dele er fra 1200-tallet. Tidligere var kirken omgivet af en kirkegård, men den blev flyttet i 1839.
En anden kirke, der er værd at kigge nærmere på, er Vor Frelsers Kirke i Jernbanegade. Kirken er opført i 1907 i skønvirke-stil med et højt, hvidt tårn og et stort, rosetvindue på facaden.
Spinderihallerne
Spinderihallerne består af omkring 60 kreative virksomheder og en række foreninger og kulturinstitutioner, som alle har til huse i byens gamle bomuldsspinderi fra 1896. Der er fri adgang til det kreative miljø og den tilhørende café – og det er også gratis at besøge Vejle Kulturmuseum, som holder til i Spinderihallerne. Her kan du blive klog på byens historie og se det velbevarede moselig, Egtvedpigen.
Vejle Kunstmuseum
Vejle Kunstmuseum byder blandt andet på mange grafiske værker – heriblandt raderinger af Rembrandt, samt værker af blandt andet Asger Jorn. Der er gratis entré.
Vejle Vindmølle
På toppen af byen står Vejle Vindmølle fra 1890. Der er fri entré til møllen i sommersæsonen, som løber fra 1. april til og med skolernes efterårsferie. Kig ind og nyd en fornem udsigt over Vejle.
Børkop Vandmølle
Godt 10 kilometer syd for Vejle ligger den historiske Børkop Vandmølle. Møllens historie går tilbage til 1600-tallet, og der holder i dag en god restaurant til i lokalerne. Omkring vandmøllen er der flere gode vandrestier.
Engelsholm
Renæssanceslottet Engelsholm med de karakteristiske løgformede spir ligger smukt ned til Engelsholm Sø. Slottet er fra 1592 og opført af Knud Brahe – Tycho Brahes bror. I dag huser slottet en højskole, så man må nøjes med at se slottet udefra og gå en tur i den omkringliggende park.
Jelling og stenene
15 kilometer nord for Vejle ligger Jelling. Den lille by er først og fremmest kendt for Jellingestenene, som står ved byens kirke. Den største af de to runesten er rejst af Harald Blåtand i cirka år 950 og optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Du kan blive klogere på stenene og stedets historie i informationscenteret Kongernes Jelling i byen.
Vejle ligger smukt placeret i bunden af Vejle Fjord omgivet af masser af natur. Her er et udpluk af interessante steder:
Nørreskoven og Skyttehushaven
Byens lokale skov, Nørreskoven, breder sig ud fra midtbyen og langs nordsiden af Vejle Fjord. Der er masser af stier, der fører igennem den kuperede skov. En del af skoven er hegnet ind som dyrehave, hvor man kan komme helt tæt på hjortearterne sika og dådyr.
Du kan også kigge over til Skyttehuset og den omkringliggende have, der ligger for foden af skoven ud mod vandet.
Munkebjerg
Syd for Vejle ligger den kuperede Munkebjerg Skov. Skovens højeste punkt er 93 meter, og der venter en dramatisk stigning fra fjorden og op til toppen. Den serpentiner-svingende vej er populær blandt cykelryttere. Vil du slippe for alle hårnålesvingene (og cyklisterne), kan du tage en trappe fra fjorden og op til Munkebjerg Hotel.
Himmelpind
Lige nord for centrum ligger et kuperet bakkeområde omkring udsigtspunktet Himmelpind. Herfra er der en fin udsigt over byen og det omkringliggende landskab.
I 1960erne lå der i øvrigt en zoologisk have ved Himmelpind, men med årene blev pladsen for trang, og dyrene og ejeren flyttede i stedet til Givskud.
Er du interesseret i litteratur, så kan du også følge Digterruten for Inger Christensen, der passerer Himmelpind.
Tørskind Grusgrav
20 kilometer vest for Vejle byder Tørskind Grusgrav på en speciel friluftsudstilling af landskabsskulpturer skabt af Robert Jacobsen og Jean Clareboudt. De enorme kunstværker står midt i en tidligere grusgrav, og der er fri adgang døgnet rundt – året rundt.
Vejle Ådal
Der venter masser af natur- og kulturoplevelser i Vejle Ådal vest for Vejle. Er du frisk på en god gå- eller cykeltur kan du følge den 36 kilometer lange Bindeballesti, der følger i det gamle togspor mellem Vejle og Bindeballe.
I ådalen kan du også opleve en lille rekonstrueret bid af Ravningbroen, der i Vikingetiden krydsede ådalen. Du kan også besøge Tørskind Grusgrav (se afsnittet ovenover), gå på opdagelse på Randbøl Hede eller opleve den tidlige industrihistorie på Randbøldalmuseet.
Grejsdalen
Nord for Vejle løber Grejsdalen. Her kan du blandt andet opleve et lille stykke klippefremspring. I bunden af dalen løber Grejs Å, som takket være en stærk strøm i mange år var fundamentet for en omfattende industri. Der har været mindst 15 vandmøller i dalen. I dag står to møller tilbage.
Træskohage Fyr
Det lille hvide fyrtårn, Træskohage Fyr, står ved indsejlingen til Vejle Fjord tæt på Hotel Vejlefjord, der tidligere var sanatorium. Fyret er renoveret for nyligt, og der er fri adgang til det 13 meter høje tårn. Der går en fin vandresti gennem skoven og langs vandet fra hotellets parkeringsplads og ud til fyret. Du kan også vandre lidt rundt i de omkringliggende skove eller langs de mange stier i den gamle sanatoriepark.
Indbyggertal (2022)
Vejle by: 60.231
Vejle Kommune: 119.060
Vigtige årstal
1100-tallet: Vejle anlægges ved vadested over åen.
1327: Vejle bliver købstad
1600-tallet: Byen lider under krige, pest og øget konkurrence fra nabobyerne
1794: Vejle Amt oprettes
1827: Ny havn indvies
1868: Jernbanen kommer til Vejle
1980: Vejlefjordbroen indvies
2009: Bølgen indvies
2018: Fjordenhus indvies
Byens historie i korte træk
Vejle er opstået i løbet af 1100-tallet ved et naturligt vadested over Vejle Å. Ordet ”vejle” betyder i øvrigt vadested. Byen omtales som købstad i 1327.
Takket været et stort opland udviklede byen sig hurtigt til et vigtigt centrum for handel, og byen tjente især godt på okseeksport.
I løbet af 1600-tallet begyndte byens udvikling dog at halte. Vejle blev hårdt ramt af krige, pest og brande, og oksehandlen gik på retur. Samtidig nød den nyskabte by Fredericia godt af en række handelsprivilegier, som også var med til at svække Vejle.
Tobak og amts-administration sætter fut i byen
I løbet af 1700-tallet fik Vejle lidt succes med tobaksproduktion, og 1794 bliver Vejle sæde for det nyoprettede amt. Det blev starten på et århundrede med fremgang. I 1827 blev en ny havn indviet til fordel for den gamle, tilsandede havn, og flere virksomheder slog sig ned i byen. I perioden blev en del af byens centrum også lavet om, og flere gamle kvarterer måtte lade livet.
Da Vejle også blev koblet på jernbanelinjen mellem Fredericia og Aarhus, kom der for alvor fut i udviklingen. Der kom et jernstøberi til byen og flere tekstil-virksomheder. Helt frem til 1970erne var Vejle stadig kendt som en tekstil-by med De Danske Bomuldsspinderier i spidsen.
Broen, Bølgen og Fjordenhus
I 1980 blev den nye Vejlefjordbro indviet og trak en del af den tunge trafik væk fra bymidten.
Heroppefra kan forbipasserende kigge ned på byens havnefront, som i 2009 fik et markant vartegn i form af husrækken ”Bølgen” tegnet af Henning Larsen.
I 2018 fik Bølgen selskab af et andet ikonisk byggeri i form af Olafur Eliassons ”Fjordenhus”.
Spisesteder
Der er masser af madmuligheder i Vejle. I gågaderne kan man for eksempel slentre ned ad den lille Nørregade, hvor der ligger flere spisesteder, eller du kan søge italienske lækkerier hos Enzo C i gaden Flegborg. På havnen ligger Remouladen, der serverer klassiske danske retter på højt niveau.
Få et overblik over spisesteder hos Tripadvisor.
Overnatning
Der findes mande overnatningsmuligheder i Vejle. Se mulighederne hos Booking.com.
(Annonce)
Tag med på en byrundtur
Vi deler en byvandring i Vejle op i to bidder: en tur til den moderne havnefront og en tur gennem gågaderne til Spinderihallerne. Begge ture udgår fra banegården.
Banegården til Bølgen
Fra østsiden af banegården går turen ned ad Havnegade og Havnepladsen for enden. Her på hjørnet står det gamle toldkammer fra 1907. Fortsæt nordpå nogle hundrede meter ad vej 170, til du kan dreje ned ad Strandgade. Denne gade fører ud til byens nye havnekvarter, der byder på spændende arkitektur.
Første stop er Fjordenhus, der er tegnet af kunstner Olafur Eliasson. Fjordenhus er lige dele kunstværk og bygningsværk og er absolut et besøg værd.
Fra Fjordenhus kan du fortsætte langs vandet mellem nybyggede højhuse, der er forbundet med små broer. Her ligger mange interessante bygninger i skøn forening med lystbådehavnen. Blandt andet den kantede, sorte bygning, hvor restauranten Remouladen ligger.
Fortsæt videre ud langs vandet til du kommer til Bølgen; en række huse, der med sine bugtende former ligner en bølge. Herfra kan du vælge at fortsætte din tur ind i skoven, der breder sig på nordsiden af Vejle Fjord. Ellers kan du gå retur mod banegården eller midtbyen ad Dyrskuevej, Strandgade og Jernbanegade.
Gågaderne til Spinderihallen…
Gå ud af banegårdens vestside og drej til venstre ad Dæmningen. Her ligger Økolariet, der byder på gratis natur- og miljøformidling i børnehøjde. Drej ind ad Fiskergade og Foldegade, til du rammer gågaden Søndergade. Her ligger der masser af butikker og nogle få, velbevarede bindingsværkshuse – for eksempel den maleriske købmandsgård Den Smidtske Gård fra starten af 1700-tallet.
På Torvet står Vejle Rådhus fra 1879. Langs rådhuset kan du følge Klostergade og Mariaparken over til Vejle Kunstmuseum. Bag museet kan du følge åen forbi den nye kommunebygning og musikteatret mod Spinderihallerne. Det gamle bomuldsspinderi er i dag omdannet til et stort kreativt værested med iværksætteri, museum og foreninger.
…og tilbage til banegården
Fra hallerne går turen tilbage mod banegården. Gå for eksempel mod byen ad Tønnesgade, der ender ved Vejle Midtpunkt. Her ligger der flere spisesteder og specialbutikker. Gå op ad Nørregade og dreje derfra ned ad Grønnegade, der fører mod stationen.
Grønnegade ender ved Kirkegade, hvor Sct. Nicolai kirke står. Kirken regnes for at være byens ældste bygning. For enden af Kirkegade fører Dæmningen tilbage til banegården.
Seværdigheder
Havnefronten med Fjordenhus og Bølgen
Vejles moderne havnefront er et besøg værd i sig selv med de ikoniske bygninger Fjordenhus og Bølgen. Derimellem ligger der også flere interessant bygninger, der er forbundet af kanaler, broer og bilfri områder.
Fjordenhus er skabt af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson og fungerer både som ét stort kunstværk og hjemsted for Kirk Kapital og gourmetrestauranten Lyst. Der er fri adgang til de udvendige dele af Fjordenhus via en bro, hvor du kan beundre det imponerende murværk og de forskellige kunstinstallationer. Du kan også booke en rundvisning, hvis du vil mere i dybden med værket.
I den anden ende af havnen ligger Bølgen. Det bugtende byggeri er tegnet af Henning Larsen og består af i alt 100 lejligheder fordelt på fem bølgehuse. Husene er opført fra 2009 og frem.
Økolariet
Lige over for banegården ligger Økolariet, der viser udstillinger om natur, miljø, energi og klima i børnehøjde. Det er gratis at besøge Økolariet.
Kirker
Vejles centrale kirke er Sct. Nicolai. Kirkens ældste dele er fra 1200-tallet. Tidligere var kirken omgivet af en kirkegård, men den blev flyttet i 1839.
En anden kirke, der er værd at kigge nærmere på, er Vor Frelsers Kirke i Jernbanegade. Kirken er opført i 1907 i skønvirke-stil med et højt, hvidt tårn og et stort, rosetvindue på facaden.
Spinderihallerne
Spinderihallerne består af omkring 60 kreative virksomheder og en række foreninger og kulturinstitutioner, som alle har til huse i byens gamle bomuldsspinderi fra 1896. Der er fri adgang til det kreative miljø og den tilhørende café – og det er også gratis at besøge Vejle Kulturmuseum, som holder til i Spinderihallerne. Her kan du blive klog på byens historie og se det velbevarede moselig, Egtvedpigen.
Vejle Kunstmuseum
Vejle Kunstmuseum byder blandt andet på mange grafiske værker – heriblandt raderinger af Rembrandt, samt værker af blandt andet Asger Jorn. Der er gratis entré.
Vejle Vindmølle
På toppen af byen står Vejle Vindmølle fra 1890. Der er fri entré til møllen i sommersæsonen, som løber fra 1. april til og med skolernes efterårsferie. Kig ind og nyd en fornem udsigt over Vejle.
Engelsholm
Renæssanceslottet Engelsholm med de karakteristiske løgformede spir ligger smukt ned til Engelsholm Sø. Slottet er fra 1592 og opført af Knud Brahe – Tycho Brahes bror. I dag huser slottet en højskole, så man må nøjes med at se slottet udefra og gå en tur i den omkringliggende park.
Jelling og stenene
15 kilometer nord for Vejle ligger Jelling. Den lille by er først og fremmest kendt for Jellingestenene, som står ved byens kirke. Den største af de to runesten er rejst af Harald Blåtand i cirka år 950 og optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Du kan blive klogere på stenene og stedets historie i informationscenteret Kongernes Jelling i byen.
Naturoplevelser ved Vejle
Vejle ligger smukt placeret i bunden af Vejle Fjord omgivet af masser af natur. Her er et udpluk af interessante steder:
Nørreskoven og Skyttehushaven
Byens lokale skov, Nørreskoven, breder sig ud fra midtbyen og langs nordsiden af Vejle Fjord. Der er masser af stier, der fører igennem den kuperede skov. En del af skoven er hegnet ind som dyrehave, hvor man kan komme helt tæt på hjortearterne sika og dådyr.
Du kan også kigge over til Skyttehuset og den omkringliggende have, der ligger for foden af skoven ud mod vandet.
Tørskind Grusgrav
20 kilometer vest for Vejle byder Tørskind Grusgrav på en speciel friluftsudstilling af landskabsskulpturer skabt af Robert Jacobsen og Jean Clareboudt. De enorme kunstværker står midt i en tidligere grusgrav, og der er fri adgang døgnet rundt – året rundt.
Vejle Ådal
Der venter masser af natur- og kulturoplevelser i Vejle Ådal vest for Vejle. Er du frisk på en god gå- eller cykeltur kan du følge den 36 kilometer lange Bindeballesti, der følger i det gamle togspor mellem Vejle og Bindeballe.
I ådalen kan du også opleve en lille rekonstrueret bid af Ravningbroen, der i Vikingetiden krydsede ådalen. Du kan også besøge Tørskind Grusgrav (se afsnittet ovenover), gå på opdagelse på Randbøl Hede eller opleve den tidlige industrihistorie på Randbøldalmuseet.
Grejsdalen
Nord for Vejle løber Grejsdalen. Her kan du blandt andet opleve et lille stykke klippefremspring. I bunden af dalen løber Grejs Å, som takket være en stærk strøm i mange år var fundamentet for en omfattende industri. Der har været mindst 15 vandmøller i dalen. I dag står to møller tilbage.
Træskohage Fyr
Det lille hvide fyrtårn, Træskohage Fyr, står ved indsejlingen til Vejle Fjord tæt på Hotel Vejlefjord, der tidligere var sanatorium. Fyret er renoveret for nyligt, og der er fri adgang til det 13 meter høje tårn. Der går en fin vandresti gennem skoven og langs vandet fra hotellets parkeringsplads og ud til fyret. Du kan også vandre lidt rundt i de omkringliggende skove eller langs de mange stier i den gamle sanatoriepark.
Munkebjerg
Syd for Vejle ligger den kuperede Munkebjerg Skov. Skovens højeste punkt er 93 meter, og der venter en dramatisk stigning fra fjorden og op til toppen. Den serpentiner-svingende vej er populær blandt cykelryttere. Vil du slippe for alle hårnålesvingene (og cyklisterne), kan du tage en trappe fra fjorden og op til Munkebjerg Hotel.
Fakta og historie
Indbyggertal (2021)
Vejle by: 58.777
Vejle Kommune: 116.992
Vigtige årstal
1100-tallet: Vejle anlægges ved vadested over åen.
1327: Vejle bliver købstad
1600-tallet: Byen lider under krige, pest og øget konkurrence fra nabobyerne
1794: Vejle Amt oprettes
1827: Ny havn indvies
1868: Jernbanen kommer til Vejle
1980: Vejlefjordbroen indvies
2009: Bølgen indvies
2018: Fjordenhus indvies
Byens historie i korte træk
Vejle er opstået i løbet af 1100-tallet ved et naturligt vadested over Vejle Å. Ordet ”vejle” betyder i øvrigt vadested. Byen omtales som købstad i 1327.
Takket været et stort opland udviklede byen sig hurtigt til et vigtigt centrum for handel, og byen tjente især godt på okseeksport.
I løbet af 1600-tallet begyndte byens udvikling dog at halte. Vejle blev hårdt ramt af krige, pest og brande, og oksehandlen gik på retur. Samtidig nød den nyskabte by Fredericia godt af en række handelsprivilegier, som også var med til at svække Vejle.
Tobak og amts-administration sætter fut i byen
I løbet af 1700-tallet fik Vejle lidt succes med tobaksproduktion, og 1794 bliver Vejle sæde for det nyoprettede amt. Det blev starten på et århundrede med fremgang. I 1827 blev en ny havn indviet til fordel for den gamle, tilsandede havn, og flere virksomheder slog sig ned i byen. I perioden blev en del af byens centrum også lavet om, og flere gamle kvarterer måtte lade livet.
Da Vejle også blev koblet på jernbanelinjen mellem Fredericia og Aarhus, kom der for alvor fut i udviklingen. Der kom et jernstøberi til byen og flere tekstil-virksomheder. Helt frem til 1970erne var Vejle stadig kendt som en tekstil-by med De Danske Bomuldsspinderier i spidsen.
Broen, Bølgen og Fjordenhus
I 1980 blev den nye Vejlefjordbro indviet og trak en del af den tunge trafik væk fra bymidten.
Heroppefra kan forbipasserende kigge ned på byens havnefront, som i 2009 fik et markant vartegn i form af husrækken ”Bølgen” tegnet af Henning Larsen.
I 2018 fik Bølgen selskab af et andet ikonisk byggeri i form af Olafur Eliassons ”Fjordenhus”.
Spise og sove
Spisesteder
Der er masser af madmuligheder i Vejle. I gågaderne kan man for eksempel slentre ned ad den lille Nørregade, hvor der ligger flere spisesteder, eller du kan søge italienske lækkerier hos Enzo C i gaden Flegborg. På havnen ligger Remouladen, der serverer klassiske danske retter på højt niveau.
Få et overblik over spisesteder hos Tripadvisor.
Overnatning
Der findes mande overnatningsmuligheder i Vejle. Se mulighederne hos Booking.com.
Billeder fra Vejle
Billeder fra Vejle
(Annonce)
Oplevelser i nærheden
Links og kort
Visit Vejle – turistinformation
Den Store Danske – Vejles historie
Spinderihallerne – kultur, museum og iværksætteri
Vejle Museerne – info om alle byens gratis museer